Af - 14/09-16 16:09

Iben fortalte om kirke-misbrug: Jeg er lykkelig over at samfundet endelig lytterIben fortalte om kirke-misbrug: Jeg er lykkelig over at samfundet endelig lytter

Iben og Camilla fortalte, hvordan de blev dæmonuddrevet. De er lykkelige over, at politikerne nu reagerer.

storybild

Iben Katrine Pastell-Andersen er en af de mange tidligere kirkegængere, som i den seneste tid er stået frem i metroxpress og fortalt om de uhyrlige ting, der foregår i visse danske religiøse miljøer. (Billede: Privatfoto)

To af de kvinder, som har valgt at gå op imod de lukkede kirkemiljøer og fortalt hvordan de blev dæmonuddrevet jubler over, at DF og SF på den baggrund i dag har valgt at bede om redegørelser fra både Justitsminister Søren Pind, Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann og Børneminister Ellen Trane Nørby i sagen.

LÆS OGSÅ: Iben: - Jeg blev djævleuddrevet som 16-årig

- Det er så dejligt. Jeg er lykkelig over at samfundet endelig lytter, og det er altså enormt vigtigt, da der stadig er andre børn inde i det her, forklarer Iben Katrine Pastell-Andersen, der i onsdagens metroxpress stod frem og fortalte, hvordan hun blev dæmonuudrevet som bare 16-årig på Bandholm Hotel, der drives af tidligere Faderhus-medlemmer. Noget som Faderhusets Ruth Evensen nægter har fundet sted.

Iben har haft sine tvivl om at stå frem med sin historie, da hun siden episoderne i 2014 ikke har været sikker på, hvad der var rigtigt og forkert.

LÆS OGSÅ: En kirkeleders bekendelser: - Ja, vi havde sex. Undskyld

I starten var jeg jo helt i tvivl om det overhovedet var forkert, at nogen havde lavet djævleuddrivelse på mig, eller om det bare var mig, den var gal med. Men det ved jeg jo nu.

Hun håber at andre nu også kan finde modet til at stå frem.

Også Camilla Johnson, der har fortalt om sine oplevelser i både Evangelist, Faderhuset og Københavns Bibeltrænings Center - KBC - håber, at der nu kommer handling.

Camilla Johnson har tidligere skrevet en bog om sine oplevelser i Faderhuset. Hun håber at politikerne nu endelig tager et opgør med det misbrug, hun mener finder sted i visse kirke-miljøer.

- Det er fantastisk, at vi endelig bliver hørt. Vi har jo råbt op om det her i mange år. Så det er dejligt, hvis hver en sten nu endelig bliver vendt. Men lad os nu se, hvad der sker. Jeg vil se det, før jeg tror på det, siger Camilla Johnson, der ligesom Iben også hævder at være blevet udsat for blandt andet dæmonuddrivelse.

LÆS OGSÅ: Dæmonuddrivelser og Gudsmænd på skoleskemaet: 'Folk stod og brækkede sig i spande'

- Jeg håber, de kan lave noget lovgivning nu, så der kommer et ordentligt tilsyn med de her steder.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress