Af Ritzau - 24/04-16 13:24; Opdateret: 24/04-16 13:51

S ønsker justering af EU's indblanding i medlemslandeneS ønsker justering af EU's indblanding i medlemslandene

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) mener, at EU på mange områder hæmmer medlemslandenes selvbestemmelse.

storybild

EU's indblanding i medlemslandene skal justeres, mener Peter Hummelgaard Thomsen, EU-ordfører for Socialdemokraterne. (Billede: Polfoto/Finn Frandsen)

På visse områder er EU blevet for vidtrækkende. Og på visse områder skal EU blander sig markant mere.

Det er meldingen fra Peter Hummelgaard Thomsen, EU-ordfører for Socialdemokraterne, efter at udenrigsminister Kristian Jensen (V) til Berlingske udtaler, at EU bør blande sig mindre, fordi EU på nogle områder hæmmer sine medlemslande.

- Der er nogle områder, hvor EU skal blande sig mindre. Det kan for eksempel være at fortolke arbejdskraftens frie bevægelighed, hvor det kan have karakter af at gribe ind i den samfundsmodel, som vi i Danmark i årtier har gjort os umage for at bygge op.

- Men der er virkelig også områder, hvor vi har brug for, at EU blander sig markant mere, siger Peter Hummelgaard Thomsen.

Han mener, at EU bør få mere magt i forhold til at forhindre social dumping og skattely.

- Vi har brug for, at EU blander sig mere i forhold til, hvordan vi bedst muligt forhindrer social dumping på arbejdsmarkedet. Der er brug for flere fælles løsninger for at komme det problem til livs.

- Jeg synes, at alle EU-lande er nødt til at overføre mere magt og mere kompetence til EU, når det handler om at skabe beslutninger og regulering, som kan forhindre for eksempel skattely.

- Vi har set, at der er problemer med virksomheder og personer med store formuer, som placerer deres penge uden for skattevæsnet og fællesskabet, siger Peter Hummelgaard Thomsen.

Til Berlingske udtaler Kristian Jensen blandt andet:

- Der skal være mindre indblanding i landenes sociale systemer og mindre indblanding i landenes kulturelle forhold og mere respekt for, at landene selv kan vælge deres vej.

- Sådan at der er noget magt, vi trækker hjem til Danmark fra Bruxelles. Ikke blot for at trække noget hjem, men for at sikre at Bruxelles fokuserer på det rigtige - altså EU's kerneopgaver, der er de grænseoverskridende problemer.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er ganske tilfreds med, at Venstre erkender, at EU på nogle områder bestemmer for meget.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress