Af - 02/11-15 17:05

Oppositionen efter Løkkes case-ups: Lad være med at konstruere virkelighedenOppositionen efter Løkkes case-ups: Lad være med at konstruere virkeligheden

S, SF og Enhedslisten mener alle, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) burde bruge mere tid på at tale med almindelige mennesker i stedet for at konstruere eksempler på virkeligheden.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Oppositionspartierne S, SF og Enhedslisten er ikke imponeret over statsminister Lars Løkke Rasmussens ageren i den seneste sag om brug af tvivlsomme case-eksempler i en politisk sammenhæng.

- Det er meget nemt at få opbakning til ens politik, hvis man kun spørger eller fremhæver dem, der er enige i forvejen, og derfor synes jeg, han skal prøve at finde nogle andre almindelige mennesker, han ikke lige frem deler partimedlemskab med, lyder det fra Enhedslistens Pernille Skipper.

LÆS OGSÅ: Nyt Løkke-ups: Fremhævede V-politiker som case i åbningstale

Kritikken kommer efter, at metroxpress mandag kunne fortælle, at casen 'Brigitte fra Næstved', som Løkke fremhævede i sin tale ved Folketingets åbning den 6. oktober 2015 i forbindelse med regeringens plan om at udflytte statslige arbejdspladser til provinsen, ikke er den 'almindelige' borger, som der ellers blev givet udtryk for. Brigitte har en fortid som Venstre-politiker og stillede op til kommunalvalget den 19. november 2013. Dog under et andet efternavn.

- Lars Løkke har selv gjort meget ud af, at han færdes ude i den virkelige virkelighed, så det viser måske, at Venstres virkelige virkelighed er en smule konstrueret. Og jeg synes da, at det er lidt ærgerligt, hvis det bare er partisoldater, man tager udgangspunkt i, siger gruppeformand i SF, Jonas Dahl, og understreger, at det sådan set gælder for alle partier.

Han bakkes op af Socialdemokraternes Peter Hummelgaard:

- Man skal lade være med at foregive, at folk er noget, de ikke er, og man skal lade være med at turnere rundt med falske varebetegnelser. Jeg synes kun, det er godt, hvis en statsminister eller en politiker inddrager eksempler ude fra virkeligheden, og hvad folk stemmer skal jo ikke nødvendigvis diskvalificere dem, men hvis Løkke bruger vedkommende til at statuere et eksempel for en bestemt politisk dagsorden, må han jo være ærlig og åben omkring det, siger han og fortsætter:

- Der begynder lidt at tegne sig et mønster. Hver eneste gang Venstre drager eksempler frem, som de påstår skal være repræsentative for den danske befolkning, er det altid nogen med meget tætte forbindelser til partiet, og det bliver altså en anelse utroværdigt, fastslår Peter Hummelgaard, som bakkes op af Jonas Dahl:

- Det bliver jo hurtigt en meget indsnævret debat, hvis dem, vi gerne vil have skal være enige med os, bare bekræfter det, vi siger. Så er der jo ikke meget reel politisk dialog tilbage, siger Jonas Dahl.

LÆS OGSÅ: Løkke får klø i nye målinger

LÆS OGSÅ: Fadøl forbudt på Løkkes Facebook

Det har fortsat ikke været muligt at få en kommentar fra Venstre. Heller ikke Liberal Alliance ønsker at give sit besyv med i sagen, imens Dansk Folkepartis Søren Espersen har følgende kommentar:

- Jeg synes ikke rigtig, jeg har adkomst til at bestemme, hvilke kilder en medpart fra et andet parti fremdrager i en tale, så det kan jeg ikke kommentere, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Ølbamse: Læsere driller Censur-Løkke på Facebook

LÆS OGSÅ: Kvajebajer: Lars Løkke gør grin med 'fadøls-gate'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress