Af - 04/09-15 13:37

Børnefamilier står i kø for at hjælpe flygtningeBørnefamilier står i kø for at hjælpe flygtninge

Hos Dansk Flygtningehjælps Frivillignet oplever man, at flere og flere borgere, vil give en ekstra hånd med. Især børnefamilier og personer på arbejdsmarkedet viser et stigende engagement.

Bildstrecke im Grossformat »

Går du med tankerne om at blive frivillig, skal du væbne dig med tålmodighed.

Dansk Flygtningehjælps frivillige organisation får hver uge mange ansøgninger fra folk, der gerne vil hjælpe. Og det betyder, at processen tager længere tid end normalt.

- Ventetiden skyldes, at vi på landsplan har fået mange flere frivillige. Siden januar og til her i august, har vi fået 1.500 nye frivillige. Det svarer til cirka 25 procent flere frivillige, end vi plejer at få. Det er særligt i de større byer som Aarhus og København, at vi ser en stigning, siger pressechef for Frivillignet Lone Tinor-Centi.

Der er især én gruppe danskere, som søger mere frivilligt arbejde end tidligere.

- Den største forandring er i forhold til børnefamilier, eller i det hele taget mellemgruppen – den erhvervsaktive alder. Den mellemgruppe vokser nu, fortæller Lone Tinor-Centi.

LÆS OGSÅ: Partifælle: Helle får en kæmpe opgave med flygtninge

Lone Tinor-Centi har et bud på, hvad stigningen kan skyldes.

- Jeg tror, det handler om, at der er meget fokus på flygtninge-problematikken nu, og der er ikke nogen, som er i tvivl om, hvad de flygtninge har været i gennem. Jo mere man bliver konfronteret med det, jo mere begynder man at tænke: Det kunne være min egen familie, siger pressechef Lone Tinor-Centi.

Frivillig: Jeg vil vise mine børn, at der er større problemer ude i verden

Gitte Bonke Karlsen fra Kastup har været frivillig hos Dansk Flygtningehjælp siden 2015. Til daglig er hun HR-assistent i rederiet J. Lauritzen, og så har hun to døtre, hvoraf den ene lige er flyttet hjemmefra.

I foråret blev hun matchet op med den syriske flygtning Rami, som hun nu mødes med hver 14. dag. Her hjælper hun ham blandt andet med at kontakte kommunen og oversætte hans breve fra dansk.

- Jeg har lige gennemført en coach uddannelse, og der går det kraftigt op for mig, at jeg har lyst til at hjælpe andre. Være mentor eller give noget til folk i samfundet, som har brug for det lige nu, siger Gitte Bonke Karlsen.

Gitte Karlsen håber på, at Rami kan få støtte, ikke kun fra hende, men fra hele familien, som Rami har spist middag med flere gange.

- Målet er, at han blive del af familien, så han kan være fortrolig med os allesammen, for det er ikke alle ting, jeg kan hjælpe med, forklarer frivillige Gitte.

LÆS OGSÅ: Svensk udenrigsminister: Vi må løse flygtningestrøm

Gitte' mand Bob fra venstre, Gittes datter Rikke, Rami og Gitte Bonke Karlsens.

Gitte Karlsen håber, at hjælpen til Rami også vil lære hendes egne børn noget.

- Jeg vil bevidstgøre over for mine børn, at det ikke kun handler om dem selv men, at der er større problemer ude i verden, fortæller Gitte Bonke Karlsen, der ikke er i tvivl om, hvorvidt hun vil opfordre andre børnefamilier til at blive frivillige.

- Det vil jeg. Men skal overhovedet ikke være bange for det. Du lærer lidt om, hvad der foregår uden for Danmarks grænser. Det er berigende, og det behøver ikke at tage lang tid, man kan gøre det, til hvad man vil, siger Gitte Bonke Karlsen.

LÆS OGSÅ: EU-chef vil have 100.000 flygtninge fordelt i Europa

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress