Af - 28/11-15 11:40; Opdateret: 28/11-15 11:59

Rasmus Rævedis er heks: - Jeg bruger kun magi som en sidste udvejRasmus Rævedis er heks: - Jeg bruger kun magi som en sidste udvej

Hvis du tror, at hekse kun eksisterer som gamle koner med krogede næser i eventyr, kan du godt tro om igen.

storybild

(Billede: Screendump fra dokumentaren "Jeg er heks")

På en nedlagt landejendom i nærheden af Rold Skov bor den 37-årige Rasmus Rævedis med sin kone og børn i kollektiv.

Til dagligt har han et helt almindeligt job som grafisk designer, men i sin fritid er han heks. Og det er hans kone faktisk også.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvor meget heks er du?

Besøger man Rasmus Rævedis' hjem finder man derfor et alter i stuen med krystaller og magiske tegn, og haven er indrettet med en offerplads, hvor han og familien ofrer mad til deres personlige guder.

- Jeg arbejder med de gamle nordiske guder. Jeg ser dem som en form for arketyper, som repræsenterer dele af os selv. Så hvis jeg har brug for styrke i en bestemt situation, så ofrer jeg til Thor eller Tyr. Og har jeg brug for visdom, ofrer jeg til Odin, fortæller han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Mange føler tørst efter andres blod

Rasmus Rævedis forsøger som andre hekse at leve i pagt med naturen og dens cyklus, og livet som heks byder også på små personlige ritualer og meditation. Når han slagter gårdens dyr, laver han amuletter og drømmefangere ud af knoglerne.

Med sin magi overfører han positive energier til amuletterne eller drømmefangerne, som kan hjælpe ham på vej til at få nogle af sine ønsker opfyldt - for eksempel ved en jobsamtale.

LÆS OGSÅ: Politi undersøger kannibalisme i sag om 14 mord

- Det handler om at projektere energier i bestemte retninger for på magisk vis at påvirke nogen eller noget, fortæller han.

Ifølge Rasmus Rævedis er det at være heks ikke én bestemt ting. Hekse er meget forskellige, og der eksisterer endda en religion, Wicca, der er baseret på gamle heksetraditioner. Selv er Rasmus formand for Foreningen Hekse, som er en sammenslutning af folk der udøver og interesserer sig for heksekunst.

LÆS OGSÅ: Hemmelig fest vil genskabe blodig ravefest - med ægte blod

Populær heksekunst kan ifølge Rasmus forklares ved at arbejde med nogle ikke-synlige energier, magi, det overnaturlige og naturen.

Ligesom andre hekse besidder Rasmus Rævedis evner til at bedrive sort magi og skade andre. Over for metroxpress siger han dog, at det sjældent sker:

LÆS OGSÅ: Fans raser over kontroversiel ændring i Harry Potter-film

- Jeg bruger kun magi som en sidste udvej. Ofte er det lettere at tale om tingene i stedet for, siger han og fortæller, hvordan hans heksevirke allerede begyndte i teenageårene, hvor han blev grebet af en interesse for gamle myter, sagn, heksekunst og det okkulte. På en måde kan man sige, at han har lært sig selv at være heks.

- Nogle mener, at heks er en titel, man arver, og at man skal besidde nogle bestemte evner. Andre mener, at det er noget, alle kan tillære sig. Jeg hører til den sidste gruppe. Jeg baserer min heksekunst på den viden, jeg har fået ved at læse tykke bøger, hvor imod der er andre, som arbejder sig mere intuitivt frem. Der skal være plads til begge dele, mener Rasmus Rævedis.

LÆS OGSÅ: Magisk fly: Nu kan du flyve med Frozen-stjernerne

- For mig betyder det ikke noget, om jeg bliver kaldt heks eller ej. Det er det, folk altid har kaldt mig, og så har det for mig været en måde at komme i kontakt med ligesindede på.

Billederne til artiklen er fra dokumentaren "Jeg er heks" af Siri Emilie Meldgård Frederiksen.

LÆS OGSÅ: TV: Vanvittigt korttrick får Simon Cowell til at tro på magi

LÆS OGSÅ: 15-årig magiker træner fire timer om dagen

LÆS OGSÅ: TV: Sådan snyder tryllekunstnere dig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress