Af - 19/03-15 14:11; Opdateret: 20/03-15 11:31

Så du det? Så dyrt er det at jage solformørkelserSå du det? Så dyrt er det at jage solformørkelser

Illustreret Videnskab har arrangeret en særlig flyvetur i forbindelse med solformørkelsen 20. marts, og det får flere entusiaster til at betale flere tusinde kroner.

Bildstrecke im Grossformat »

Fredag 20. marts kan danskerne opleve en solformørkelse ved middagstid ganske gratis.

Skyer kan dog spolere udsigten, så 50 entusiaster har grebet til lommerne for at se fænomenet på første parket.

LÆS OGSÅ: Efter solformørkelsen kommer århundredets tidevand

Illustreret Videnskab har chartret en Boeing 737 på dagen, hvor månen passerer ind mellem solen og jorden. Det giver frit udsyn til den totale solformørkelse højt over skydækket, skriver magasinet i en pressemeddelelse.

Flybilletterne var allerede udsolgt i starten af januar, men John Valentin Mikkelsen og konen, Anette Andersen fra Århus skal med.

Vi har købt en række med tre sæder for 15.800 kroner, og jeg er spændt på, hvad man kan se, forklarer John, der underviser i Fysik ved Randers Hf og VUC.

LÆS OGSÅ: Solformørkelse: Her er klokkeslættene du skal holde øje med

John og konen har rejst til Tyrkiet, Rusland, Kina og Australien for at se solformørkelse, men det var i München år 1999, at hobbyen så dagens lys.

- Vi kørte 1.000 kilometer, hvor vi så en solformørkelse der varede 39 sekunder, og så kørte vi hjem dagen efter, og det var selvfølgelig bindegalt, forklarer 63-årige John, der har brugt et godt stykke over 100.000 kroner på interessen.

Ægteparret undersøger altid, hvor den bedste solformørkelse finder sted, men denne gang bliver det fra ti kilometers højde.

LÆS OGSÅ: Solformørkelse: Dine øjne kan blive kogt, men…

Man lever kun én gang

- Vi overvejede at tage til Færøerne, men risikoen for overskyet vejr var for stor. Vi tøvede med at købe flybilletter, men en total solformørkelse er helt speciel, pointerer John, der ikke vil lade pengene bestemme.

- Det er mange penge at bruge på en enkelt tur, men man lever kun én gang, og vi har garanti for en god oplevelse, siger John, der sammen med de andre rejsende kan se frem til at høre et foredrag fra den prisbelønnede astronom, Anja C. Andersen fra Niels Bohr Instituttet.

LÆS OGSÅ: Solstunt: Vild jagt efter gratis briller

- Det er et rigtig godt samfund vi har, når man har råd til sådan nogle skøre, underholdende ting, men det er vel ikke mere bindegalt end at tage en uge til Thailand. Det er en måde at få et kick, forklarer astronomen der lover valuta for pengene.

- De får en tre minutters solformørkelse, og det er lang tid, og der er oplevelsesgaranti, fastslår Anja C. Andersen, der selv havde overvejet at købe en billet.

- Jeg blev glad for invitationen, for jeg havde ikke råd, men nu kan jeg tale mig fra det, griner astronomen.

LÆS OGSÅ: Knastør uge med op til 15 grader på onsdag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress