Af - 18/03-15 06:02; Opdateret: 18/03-15 07:16

Dan Jørgensen i seng med IkeaDan Jørgensen i seng med Ikea

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) fortryder at han medvirkede i et TV 2-program, der var optaget hos og delvist betalt af Ikea. Ministre må ikke reklamere for firmaer.

storybild

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) deltog i sidste uge i programmet Søvnløs i Sengeafdelingen på TV2. Det beklager han nu, fordi det ikke bare var optaget i Ikea, men også delvist finansieret af møbelfirmaet. Her ligger han i Ikea-sengen med Søren Fauli, der lider af søvnapnø. (Billede: TV2)

Det kan være i strid med reglerne for ministre, at Dan Jørgensen i sidste uge tilbragte en halv time i en Ikea-dobbeltseng i bedste sendetid på TV 2 med Søren Fauli i programmet ‘Søvnløs i sengeafdelingen’.

Programmet var optaget i Ikea, der også havde finansieret programmet – for til gengæld at bruge klippet til at sælge senge i bolighusene.

Statsministeriet har flere gange slået fast, at ministre ikke må reklamere for firmaer.
Fødevareminister Dan Jørgensens pressechef Tasja Parize skriver, at ministeren fortryder, at han medvirkede:

‘Vi var ikke opmærksomme på, at det var et såkaldt advertiser funded program og de særlige redaktionelle vilkår, der er forbundet med denne type programmer. Set i det lys burde vi nok have takket nej til at deltage.’

Ministeriet vil nu kontakte Ikea for at sikre, at optagelserne med Dan Jørgensen i sengeafdelingen ikke bliver vist i bolighusene.

TV 2 skrev mandag på sin hjemmeside om de såkaldte ‘advertising funded’-programmer: ‘Du køber dig ind i den redaktionelle integritet i et TV 2-program’ – en tekst, TV 2 nu har ændret. Ifølge TV2s årsregnskab, der kom i går, så bogfører stationen dog indtægter fra firmaer, der har støttet sådanne programmer som annonceindtægter.

TV 2’s juridiske konsulent Hanne Sønderby fortæller, at Ikea har bidraget med et kontant beløb, men ikke har haft indflydelse på programmet.

»Ikea har ikke været med til at bestemme, at det skulle optages i Ikea. Det var noget, vi spurgte om,« siger hun.

Enhedslisten og DF kritiserer, at Dan Jørgensens deltog.

»Hvor er det dumt. Han må være forfængelig, når han er villig til at gøre alt for at komme på tv,« siger Alex Ahrendtsen (DF).

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress