Af Lars Sejr - 23/12-15 09:36

Hegn skal få flygtninge i de rette tog i KastrupHegn skal få flygtninge i de rette tog i Kastrup

For at forhindre migranter i at rejse ulovligt til Sverige, opfører Sund og Bælt et hegn mellem to togspor.

storybild

Kastrup Lufthavn. (Billede: Polfoto/arkiv)

Et hegn skal opføres mellem to togspor på Kastrup Station for at sikre, at flygtninge og migranter ikke snyder sig om bord på togene og uden om id-kontrollen.

Hegnet skal stå klar, når id-kontrollen af togpassagerer mellem Danmark og Sverige bliver effektueret fra 4. januar, bekræfter Lene Gebauer Thomsen, kommunikationschef i Sund og Bælt over for Ritzau.

Ifølge TV2 foretog Sund og Bælt, der ejer stationsbygningen, natten til onsdag en inspicering af stationen. Hegnet er allerede så småt under opførelse.

- Vi opfører hegnet i forbindelse med de øvrige foranstaltninger, som DSB foretager op mod 4. januar, skriver Lene Gebauer Thomsen i en sms til Ritzau.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress