Af - 03/06-15 21:14; Opdateret: 05/06-15 12:21

Christian blev rockerlærling efter Caribien-turChristian blev rockerlærling efter Caribien-tur

Et år på et skibsprojekt i Caribien forhindrede ikke Christian i at lave ny kriminalitet. Han undrer sig over, at kommunen sendte ham direkte tilbage til sit kriminelle miljø.

storybild

Dette foto fik Christian taget på sin tur til Caribien. (Billede: Privatfoto)

22-årige Christian er en af de unge, der har været sendt afsted til et skibsprojekt i Caribien. I 2009 begik han et knivrøveri mod en 7-Eleven og blev derfor sendt til et skib i Caribien for at afsone sin behandlingsdom.

En tur som har kostet Roskilde Kommune knap én million kroner.

- Turen fik mig desværre ikke ud af kriminaliteten. For da jeg kom hjem, valgte kommunen at sende mig direkte hjem i det samme miljø. Så jeg begyndte at sælge hash og endte som supporter for AK81, siger Christian, der af frygt for sin tidligere kriminelle omgangskreds ikke ønsker at stå frem med efternavn

LÆS OGSÅ: Ammitzbøll: Forargeligt at kriminelle kommer på badeferie i Caribien

Ifølge den unge sjællænder valgte Roskilde Kommune nemlig at sende ham direkte tilbage i det samme nærmiljø, som han kom fra, hvilket betød, at hans kriminelle løbebane fortsatte ufortrødent.

- Jeg blev stukket ned, lige efter jeg kom hjem, alt var kaos for mig i den periode, siger han.

LÆS OGSÅ: Ung misbruger på Caribien-tur: Det var verdens marihuana-hovedstad

I forbindelse med at han afsonede en dom med fodlænke i Jylland, røg han dog for en tid ud af rockermiljøet.

- Der var først her, jeg fik ro på mit liv, og her jeg fandt styrken til at rykke fra Roskilde. Og siden har jeg ikke lavet kriminaliet. Det er tre år siden nu, siger han.

Metroxpress ville gerne have konfronteret Roskilde Kommune med Christians frustration over at blive sendt tilbage i samme miljø, men kommunen ønsker ikke at stille op til interview.

Velfærdsdirektør Yvonne Barnholdt skriver dog i en email til metroxpress:

- Jeg kan ikke kommentere på den konkrete sag, men kan generelt sige, at der altid vil være tungtvejende årsager til at tilbyde en borger et ophold væk fra Roskilde Kommune.

LÆS OGSÅ: Unge misbrugere får Caribien-ture for otte millioner kroner

Metroxpress søgte i første omgang aktindsigt hos Roskilde Kommune for at få oplyst, hvor mange skattekroner kommunen har brugt på at sende unge til Caribien gennem for eksempel Den Maritime Base siden 2010. Kommunen svarede i første omgang, at det havde de ikke.

Først da metroxpress konfronterede Roskilde Kommune med Christians sag, kunne kommunen oplyse, at de har brugt 975.603 kroner på at sende en ung afsted. Altså Christian.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress