Af - 09/05-16 16:58; Opdateret: 09/05-16 17:58

Mareridtet fortsætter på Fyn: Ingen tog tirsdag morgenMareridtet fortsætter på Fyn: Ingen tog tirsdag morgen

Sporarbejdet trækker ud og derfor er der fortsat ingen tog mellem Odense og Nyborg tirsdag morgen.

storybild

(Billede: Foto: Banedanmark/Alex Tran)

Mange pendlere har begyndt ugen med en rigtig kedelig overraskelse. Til trods for løfter om, at et sporarbejde i kristi himmelfartsferien skulle være sluttet søndag, så opdagede mange mandag morgen, at den vanlige rejse blev forlænget og besværet af indsatte togbusser.

Men den kaotiske pendlersituation er ikke overstået endnu, og de togrejsende skal væbne sig med endnu mere tålmodighed.

LÆS OGSÅ: Togkaos på Fyn: sporarbejde trækker ud

LÆS OGSÅ: Sporarbejde på Fyn trækker ud og betyder færre tog

Banedanmark oplyser mandag eftermiddag til metroxpress, at der som udgangspunkt ikke kører tog mellem Nyborg og Odense tirsdag morgen. I stedet vil der fortsat være indsat togbusser, der skal fragte de frustrerede pendlere til og fra arbejde.

Når togene ikke kører som planlagt, kan det være en ide at finde alternative løsninger. Dorte Andreas pendler dagligt mellem Odense og København, og derfor blev hun som så mange andre også overrasket, da togene ikke gik fra Odense mandag morgen. Men næstformanden for skolelederne fandt en anden mulighed.

- Jeg tjekkede min GoMore app og så, at der var en tur til København. Så jeg blev kun lettere forsinket, siger hun.

Dorte Andreas har også planlagt, hvordan hun lettest kommer fra start i morgen.

- Jeg regner med at bliver kørt til Nyborg af min datter, som så må stå tidligt op, siger Dorte Andreas.

Banedanmark arbejder på at komme med en yderligere prognose for, hvornår der forventes at køre tog igen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress