Af - 10/11-15 21:09

Messerschmidt: Jeg har svaret Karlsson på det jeg kunneMesserschmidt: Jeg har svaret Karlsson på det jeg kunne

Morten Messerschmidt mener ikke, han ikke har svaret på Karlssons spørgsmål til regnskabet i foreningen Meld.

storybild

(Billede: Polfoto)

Dansk Folkepartis europaparlamentariker Morten Messerschmidt tager til genmæle over for sin tidligere partifælle Rikke Karlsson.

Karlsson kritiserede tidligere på dagen igen Messerschmidt for at være lukket om brugen af midler i partialliancen Meld, hvor Morten Messerschmidt er formand.

- Jeg synes det er dødirriterende at diskutere den her sag, når jeg kunne bruge mine kræfter på at føre valgkamp om den folkeafstemning, som er så vigtig, siger Morten Messerschmidt til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Q: Messerschmidt er havnet i en shitstorm

Rikke Karlsson forlod i oktober Dansk Folkeparti i protest over, at hun ikke måtte se detaljerede regnskaber fra en europæisk alliance mellem partier, Meld, som Dansk Folkeparti er medlem af.

I dag var der så generalforsamling i Meld. Her havde Rikke Karlsson håbet på at få svar på, hvordan foreningen havde brugt sine midler.

Men Morten Messerschmidt fremlagde kun foreningens regnskab for 2015.

- Generalforsamlingen var indkaldt med henblik på at gennemgå regnskabet for 2015. Jeg har ikke mulighed for at fremlægge regnskabet for 2014, fordi jeg ikke var formand dengang. Desuden var Rikke Karlsson ikke medlem i 2014, siger Messerschmidt.

LÆS OGSÅ: Karlsson beder EU-parlamentsformand granske Messerschmidt

- Rikke Karlsson siger, at hun var medlem i 2014, og at hun har en bekræftelse på det fra Parlamentet?

- Det var hun ikke. Man får rettigheder som medlem, når man har betalt kontingentet. Og selvom hun har skrevet under på sit medlemskab i 2014, så har Dansk Folkeparti først betalt kontingent fra 2015.

- Hvorfor fremlægger du ikke det regnskab, Rikke Karlsson spørger til?

- Jeg synes jeg har svaret fyldestgørende på de ting, jeg kan svare på. Jeg synes Rikke Karlsson skal tage fat i formanden fra 2014, hvis hun vil have detaljerede regnskab fra det år.

- 2014 er et lukket og revideret år, og hvis hun har spørgsmål til det og ønsker at genåbne regnskabet må hun tage fat i formandskabet fra 2014, siger Messerschmidt.

LÆS OGSÅ: Messerschmidt betaler million tilbage til EU-Parlamentet

LÆS OGSÅ: EU minder Messerschmidt om reglerne efter EU-betalt video

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress