Af - 07/11-16 16:09; Opdateret: 07/11-16 17:41

VIDEO: Caroline vækkes af kommunen klokken 5: - Jeg bliver hjernedødVIDEO: Caroline vækkes af kommunen klokken 5: - Jeg bliver hjernedød

En 25-årig kvinde er bogstavelig talt træt af, at en kommunalt ansat blæser blade foran hendes vindue klokken 5 hver morgen.

Vækkeuret når aldrig at ringe, før end Caroline Lucinda Lilja mindst én gang har fået afbrudt sin nattesøvn.

Den 25-årige kvinde fortæller til metroxpress, at hun bliver vækket omkring klokken 5 hver eneste morgen, fordi en kommunalt ansat fra den tidlige morgenstund er i færd med at gøre gaden rent med sin løvblæser ude foran hendes lejlighed nær Kultorvet i Indre By i København.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

- Det er så højt, at jeg vågner af det hver gang, og jeg sover ellers tungt. Man kan slå på gryder, uden at jeg vågner, men den konstante, intimiderende lyd er der hver eneste dag - juleaften, mandag morgen og på min fødselsdag, og jeg bliver hjernedød af det, siger hun.

Caroline, der forfatter og foredragsholder, er nu så træt af at vågne før, end hun behøver, at hun har skrevet et åbent brev til Københavns Kommune på Facebook.

Artiklen fortsætter under billedet. Privatfoto.

I det åbne brev appellerer hun til, at kommunen skubber arbejdstiden for manden i den orange vest eller udstyrer ham med en gammeldags kost i stedet, så han ikke blæser decibel ud i gaden til gene for alle beboerne.

Hun erkender, at hun selv har valgt at bo et befærdet sted, men hun mener ikke, at rengøringen af gaden behøver at foregå på den måde, som det er tilfældet, skriver hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bianka Saarnak, der er Centerchef for 'Center for Drift Indre' i Københavns Kommune, skriver i en mail til metroxpress, at der i den tidlige gaderengøring allerede er forsøgt en hensyntagen til de sovende.

- Renholdsmedarbejderne er nødt til at være tidligt ude, hvis de skal nå at gøre byen ren og indbydende, inden alle aktiviteterne starter igen på en ny dag. Der er rigtig travlt om morgenen, især i weekenderne, hvor der er gang i byen hele døgnet, og medarbejderne skal nå rundt i mange gader. Vi lytter selvfølgelig, når der kommer klager over støj fra maskinerne, og vi drøfter løbende vores arbejdsgange og forsøger hele tiden at lægge vores ruter mest hensigtsmæssigt i forhold til beboere, butikker og den generelle trafik i de enkelte gader, skriver hun.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress