Af - 28/04-16 19:39; Opdateret: 29/04-16 12:38

Genialt: Mette ville have prinsessebryllup - Gifter sig med sig selvGenialt: Mette ville have prinsessebryllup - Gifter sig med sig selv

Danske Mette har drømt om ægteskab i årevis, og uden den eneste ene så det sort ud. Indtil Mettes pædagog opdagede, hvad det egentlig handlede om.

storybild

Mette i sit fine skrud, sammen med sine søstre. (Billede: Privatfoto)

Det behøver ikke være for at erklære sin kærlighed til et andet menneske, når man går op ad kirkegulvet i hvidt skrud. Man kan også bare erklære sin kærlighed til livet og sig selv.

LÆS OGSÅ: Pige med Downs syndrom drømte om modelkarriere - nu hyldes hun i hele verden

Netop det gjorde Mette Skov, da hun i torsdags klædt i gulvlangt hvidt chiffon og med blomsterbuket i hænderne, lod sig velsigne i Nødebo kirke i Fredensborg.

Mette Skov har Downs Syndrom, og har ifølge sin søster Rikke drømt om forlovelse og ægteskab i mange år, men det var først, da Mettes pædagog opdagede, hvad det hele handlede om, at festen blev stablet på benene.

- Mettes primære pædagog, som må siges at være dagens heltinde, finder ud af, at det slet ikke handler om manden, men blot om ceremonien. Så i dag er Mette gået op ad kirkegulvet i sin smukke lange kjole og med sin buket, skrev Rikke på facebook efter ceremonien i sidste uge.

- Præsten holdt en gudstjeneste med tale og salmer, og kirken var fuld af mennesker, med hver deres handicap, som Mette deler sin hverdag med, tilføjer søsteren.

LÆS OGSÅ: Muskelbundt med Downs syndrom: Derfor er træning min passion

Efter kirken holdt Mette en fest med band, sang og pindemadder og en stor flot kage og gaver.

- Mette strålede som en sol, mens Søsse Ditte og jeg var skiftende rørt og oprigtigt underholdt af simpel glæde og kærlighed blandt alle disse "tossede" væsener. Sådan noget sker ikke hver dag, skriver hun.

Til Tv2 nyhederne siger Mette Skovs søstre, at de aldrig har set deres storesøster se mere glad ud.

- Ej, hvor er jeg smuk, siger hun, da hun ser på billederne fra ceremonien.

LÆS OGSÅ: Fremtidsforsker: Stræben efter det perfekte liv udrydder handicappede børn

Og nu da den ene prinsessedrøm er gået i opfydelse, drømmer Mette Skov videre om at få næste ønske opfyldt.

- Jeg kan godt tænke mig at blive ringforlovet, siger hun. Og da hendes søstre påpeger, at hun nok er nødt til at finde en mand, der vil forloves, svarer hun:

- Det kan jeg gøre, når jeg skal på festival.


LÆS OGSÅ: Denne 4-årige smelter alles hjerter i ny reklame

'


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress