Af Lasse Cato - 16/09-16 10:43

Sådan er livet i Det Kongeliges ensembleSådan er livet i Det Kongeliges ensemble

Efter at have måttet droppe sin drøm om at blive danser er Sicilia Gadborg Høegh arbejdet sig til at være fast skuespiller på Det Kongelige Teater.

storybild

(Billede: Lasse Bak Meljvang)

Prøverne på ‘Ødipus og Antigone’ er i fuld gang i Skuespilhuset i København. Tre skuespillere er sammen med iscenesætteren, Elisa Kragerup, og koreografen, Signe Fabricius, i færd med at øve sig i at optræde som fugle. Iblandt dem er 30-årige Sicilia Gadborg Høegh.

LÆS OGSÅ: Haarder vil have danskerne til at betale for kultur

Til at begynde med ser det en smule komisk ud, da tre voksne mennesker bliver sat i gang med at løbe rundt i salen og foregive at være fugle, men samtlige medvirkende lader til at tage det alvorligt. Og det er netop den tilgang til skuespil, der har været med til at gøre Sicilia Gadborg Høegh til en succesfuld skuespiller.

- Jeg vil sige, at man skal tage det alvorligt, på den måde at man er nødt til som medspiller at gå 100 procent ind i den opgave, man bliver stillet. Man bliver ligesom nødt til at stå inde for, at nu undersøger vi altså, hvordan man kan være en fugl, og så nytter det jo ikke noget at lalle rundt og småblafre med armene. Man bliver nødt til at tro på, at man kan flyve, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Nu åbner Københavns nye eventplads - så fedt er det

Hun er i dag en del af det faste ensemble på Det Kongelige Teater og har trods sin relativt unge alder været to år i ensemblet på Aarhus Teater og har to kunstneruddannelser bag sig.

Selv om begge hendes forældre er skuespillere, var skuespillervejen dog ikke noget, hun drømte om som barn. Hun var genert og syntes, skuespil virkede angstprovokerende. Til gengæld ville hun være danser. Hun kom ind på en treårig danseuddannelse i Göteborg, men desværre måtte hun efter kun et år vende tilbage til Danmark på grund af en skade, der gjorde drømmen om at blive professionel danser umulig.

LÆS OGSÅ: Skuespilchef afviser at være bange for "De Sataniske Vers"

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress