Af - 05/02-16 07:14

Kritik af modeugen: Lader unge arbejde uden lønKritik af modeugen: Lader unge arbejde uden løn

Ulønnede unge får modeugen til at løbe rundt.

Bildstrecke im Grossformat »
Du skal spidse læberne, hvis du gerne vil gøre et godt indtryk under modeugen. Ikke nok med at du skal kindkysse til højre og venstre, så er læberne også en helt essentiel del af din posering. Stop, vent, hov, nej. Er det ikke kun modellerne, som poserer? Tro om igen! Under modeugen er du lige så meget på, som modellerne er. 15-årige bloggere fra ind- og udland render rundt med deres dyre kameraer, og billeder af dig kan meget let ende med at blive publiceret på en populær streetstyle-blog i Litauen, som ingen af os kender, men som SELVFØLGELIG er meget populær der. Gør din mor stolt! Selv for en nybegynder burde det her ikke komme som en overraskelse: Dit outfit er vigtigt! Vi kan anbefale, at du tør at skille dig ud, så har du en større chance for at få en bedre plads. Bedre plads = bedre billeder til Instagram. Skift gerne outfit imellem de forskellige modeshows, og hvis du er rigtig prof, har du som en spåkone forudset, hvilke tendenser der bliver vist på catwalken og er allerede iført disse. Sværere er det ikke! Hør her, du SKAL selvfølgelig kende navnene på designerne. Manden på billedet er for eksempel ikke en hjemløs, men designeren Henrik Vibskov. Der er også komplicerede navne som: BARBARA I GONGINI (Ja, det skal skrives med CAPSLOCK), Mark Kenly Domino Tan (det er ikke kun de royale, som har for mange navne) og Asger Juel Larsen (Pyha, der findes også ret almindelige navne). Hvorfor overhovedet tage til modeuge? For at få gode billeder til Instagram, duh! Lyt så godt efter: De rigtige hashtags og filtre er livsnødvendige, hvis du skal poste et godt billede. Selvfølgelig skal du bruge #Cphfw, som er det officielle hashtag. Andet ville være uprofessionelt! Som filter kan vi anbefale sort/hvid. Hele billedet skal igennem en ordenligt omgang redigering, fordi du formentlig kun kommer til at tage det fra bagerste række. Medina har taget din plads på forreste række, hvor den 32-årige(!!) sangerinde vil sidde og Snapchatte. Vi anbefaler nu stadigvæk Instagram! Under modeugen er det vigtigt at kende de helt rigtige mennesker. Hvis du ikke kender dem, må du have så meget finesse, at du i det mindste kan fake den. Hvordan gør du bedst det? Du bruger selvfølgelig de vigtige menneskers fornavn. Du kan for eksempel ikke kalde modebossen Uffe Buchard for sit fulde navn. 'Ham den lille fra Topmodel på Kanal4' er selvfølgelig helt udelukket. Uffe, that's the way to go. Ham til højre? Han er ikke så vigtig, så ham kalder du slet ikke for noget.

Den københavnske modeuge, der løber af stablen i disse dage, bruger ulønnede unge til at varetage flere praktiske opgaver. Den praksis møder kritik fra fagforeninger og forskere. Det skriver Avisen.dk.

Rekrutteringen af frivillige er sket gennem hjemmesiden for Copenhagen Fashion Week, der organiseres af Danish Fashion Institute (DAFI).

Her har man kunne ansøge om at blive frivillig. Arbejdsopgaverne er bl.a. oprydning, uddeling af programmer og assistance ved forskellige events. Arbejdstid: Fra 12-24 timer.

LÆS OGSÅ: Pige med Downs syndrom drømte om modelkarriere - nu er hun booket til New York Fashion Week

At mode-glade unge arbejder uden løn er et problem, mener Christian Grønnemark, formand for fagforeningen HK i Hovedstaden.

- Erhvervslivet har taget fat i 'X Factor'-tiden ved at slå de ulønnede opgaver stort op som noget spændende med røde løbere, projektørlys og champagnepropper, der springer. Rent faktisk bliver man sat til at knokle med helt almindeligt produktions- eller distributionsarbejde, siger han til Avisen.dk.

Kender du noget til sagen? Tip os på metroxpress-nyhedsappen. Download appen i App Store eller Google Play . Del dit tip/foto i fanebladet 'Dit Tip'. Eller send dem til news@mx.dk

Direktør for Danish Fashion Institute, Eva Kruse, mener dog ikke, der er noget problematisk forbundet ved at benytte frivillige. Ifølge hende er det vigtigt at huske, at modeugen er en kulturel platform, der er offentligt støttet og drives som en non-profit organisation.

Hos Copenhagen Fashion Week har man ikke et tal på, hvor mange frivillige der i alt er i spil under modeugen. De forskellige tøjfirmaer benytter sig nemlig af egne frivillige under deres shows. Men på dagsbasis bruger Copenhagen Fashion Week omkring 25 egne frivillige plus en del flere via Copenhagen Volunteers, forklarer Eva Kruse.

Som tak for hjælpen får de frivillige en såkaldt goodiebag med produkter og kan efter modeugen deltage i en fest for de frivillige.

LÆS OGSÅ: Medina og kæresten går fra hinanden

Den aflønning får ikke Christian Grønnemark til at være mildere stemt. Han mener i stedet, at modeugen kunne bruge vikarbureauer eller få jobcentrene til at anvise folk. Få timer kan redde en ledig fra at falde ud af dagpengesystemet, pointerer han.

Når nogle arbejder gratis under modeugen, er det nemlig konkurrenceforvridende, fordi de samme arbejdsopgaver kunne være udbudt på almindelige og ordinære vilkår, påpeger Christian Grønnemark.

Det smadrer det ordinære arbejdsmarked. Det er social dumping med glamour og glitter. Og det er en ekstra slem form for social dumping, fordi der slet ikke bliver betalt løn.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet er enig i, at frivillige kan tage arbejde ud af hænderne på ledige.

- Vi har masser af arbejdsløse, der gerne vil have arbejde, selvom det er midlertidigt. Men her annoncerer man tværtimod bevidst efter gratis arbejdskraft, siger han til Avisen.dk.

Han understreger, at det ikke er ulovligt at skippe lønnen, da der ikke er krav om mindsteløn i Danmark. Men det er atypisk for det danske arbejdsmarkedet og udtryk for en syg branche, mener Henning Jørgensen.

Per H. Jensen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, mener, at det er forkert varedeklaration, når Copenhagen Fashion Week skriver, at man kan blive frivillig.

LÆS OGSÅ: Modeuge: Slut med sygeligt slanke modeller

Det her har intet at gøre med frivilligt arbejde. Det er udnyttelse af forvildede unge mennesker.

Frivilligt arbejde er blandt andet kendetegnet ved, at det skal være til gavn for andre end én selv eller den organisation, man er medlem af, forklarer han.

Men forskernes og fagforeningens kritik rammer ved siden af, mener direktøren for Danish Fashion Institute Eva Kruse.

- Der er ikke nogle steder i verden, hvor de her job er lønnet. De frivillige udfører ikke noget, man ellers ville lønne. Det handler om nogle timer hver dag, og det kunne man ikke lave en stilling ud af, siger hun til Avisen.dk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress