Af - 26/01-16 22:35

Frisk luft eller plaster? Sådan heler dit sår bedstFrisk luft eller plaster? Sådan heler dit sår bedst

Ny bog afliver velkendt myte om, hvordan dit sår heler bedst.

Bildstrecke im Grossformat »

Med plaster heler dit sår bedre, end hvis det fik luft. Kilde: Bogen: 100 myter - Om sundhed og sygdom

Når du har slået dig, har du sikkert fået det råd, at du skal lade såret få luft. Sådan heler det nemlig bedst.

Men det passer ikke. Det skriver de to uddannede læger Kim Bartholdy og Andreas Hof i den nye bog "100 myter - Om sundhed og sygdom".

- Et sår på huden heler ved, at der vokser nye hudceller fra kanten og indad mod midten af såret. Disse celler kræver faktisk et fugtigt miljø for at vokse og dele sig bedst muligt, skriver de i deres nye bog.

Når et sår får luft, får det ikke det optimale, fugtige miljø at hele i. I stedet tørrer det ud, og der dannes derfor hurtigt en sårskorpe, der gør det svært for cellerne at nå derhen, hvor de skal være og dermed lukke såret.

Sårhelingen sker altså hurtigere, når såret er tildækket, konkluderer Kim Bartholdy og Andreas Hof, der henviser til, at adskillige andre undersøgelser bekræfter dette.

Blandt andet undersøgte amerikanske forkere sårhelingen på 20 forsøgsdeltagere i 2008. Deltagerne fik påført en ensartet hudafskrabning, men blev behandlet med forskellige bandager eller ingen bandage.

- Sårhelingen blev derefter kontrolleret på dag 1, 3, 5, 7, 10 og 14, og konklusionen var ikke til at tage fej af: Enhver form for stram bandage gav hurtigere sårheling sammenlignet med ingen bandage, skriver Kim Bartholdy og Andreas Hof.

LÆS OGSÅ: Ny forskning slår fast: Derfor bliver noget VED med at klø

LÆS OGSÅ: Får rødhårede nemmere blå mærker? 8 myter som ikke vil dø

LÆS OGSÅ: Derfor rumler din mave!

LÆS OGSÅ: TV: Her smadrer cyklist ind i treårig pige - og kører videre

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress