Af - 07/10-15 07:14

Danmarks første samkørselsbaby er på vejDanmarks første samkørselsbaby er på vej

Mette og Kaspers tur over Storebælt gik fra hyggelig samkørsel til den store kærlighed. Nu er den første GoMore-Baby på vej.

Bildstrecke im Grossformat »
- Vi havde altid nogle med, som havde været på druk, og som lå og sov på bagsædet. Ellers var det nogle, der kendte hinanden, og som derfor snakkede sammen omme på bagsædet. Så det var altid Kasper, der sad på forsædet ved siden af mig, fortæller Mette Marie Tondering. Mette Marie Tondering vidste lidt hvem Kasper Hansen var, inden de kørte sammen i bil, fordi hun havde gået på handelsskole med hans storebror. De kørte til Aabenraa sammen fra København, fordi de begge har familie i Sønderjylland. Barnevognen er købt ind, og er klar til, at parret i midten af marts bliver forældre til en lille dreng. I dag kører parret stadig frem og tilbage mellem København og Aarbraa, og nu for sammen at besøge deres familier. - Forskellen er dog bare, at Kasper Hansen kører gratis. Men vi har stadig andre med. Hvis jeg kører uden ham, joker jeg lidt og siger til ham 'Nu må vi lige se, hvem det er, der skal med', fortæller Mette Marie Tondering. Mette Marie Tondering fortæller, at GoMore også har ført til andre praktiske netværk: - Jeg har hjulpet med at anbefale én til et arbejde, og jeg kørte på et tidspunkt med min veninde og en anden. Min veninde manglede en lejlighed, og hende den anden stod og skulle flytte ud af sin, så hendes lejlighed endte min veninde med at overtage. Data fra GoMore viser, at i otte ud af ti lifts (80 procent) er det mænd, som fører af bilen. Der er desuden ingen forskel på bedømmelser af bilister på tværs af køn. Gennemsnit er 4,8 for begge køn ud af fem. 58 procent af GoMores medlemmer er kvinder, og der er 340.000 medlemmer på GoMore I september havde GoMore 85.000 lift. Fredag 2. oktober var rekord med 4000 lift på én dag.

Mette Marie Tondering og Kasper Hansen kører stadig sammen til Aabenraa, men betaler Kasper Hansen stadig for sit lift? Få svaret her.

Glem alt om Tinder, Dating.dk og de lange akavede gåture.

Få et lift og find kærligheden.

Den populære samkørselsapp GoMore er nemlig ikke kun god for din pengepung men også for dit kærlighedsliv, da den "kører" folk sammen.

Det oplevede 32-årige Mette Marie Tondering fra København. Hun har netop offentliggjort, at hun i midten af marts bliver mor til en baby, hvis 31-årige far hun mødte gennem GoMore.

Kasper Hansen bookede sig fire gange ind på Mette Marie Tonderings lift fra København til Aabenraa.

- Han var slet ikke min type til at starte med. Overhovedet. Ikke en, jeg ellers ville gå efter. Men når man har tre timer per lift sammen, så får man jo snakket om en masse forskelligt, og man kommer dybere ind på hinanden. Man kommer forbi alt det overfladiske, som man normalt går efter, siger Mette Marie Tondering.

LÆS OGSÅ: Airbnb og Uber - Her er alle bagsiderne ved deleøkonomi

Hun begyndte at forstå, at der for Kasper Hansen var mere på spil end bare rullende hjul, da stormen 'Bodil' lukkede for al bilkørsel over Storebælt.

Vi sad fast, og de to andre, som vi havde med i bilen, bad om at blive kørt til Sorø, hvor de kunne tage toget over broen. Men Kasper valgte at blive, for at jeg ikke skulle sidde alene. Så forslog han, at vi gik i biografen, mens vi alligevel ventede.
Det siger Mette Marie Tondering, der arbejder som sælger.

Tre måneder efter, i januar 2014, blev de kærester, og i dag venter parret deres første barn, som også bliver den første GoMore-baby, af hvad vi ved af.

LÆS OGSÅ: Få bil næsten gratis: Ny leasing-finte er ekstrem populær

Og det er langt fra kun Mette Marie Tondering og Kasper Hansen, der har fået et lift af deres kommende livs kærlighed.

I sommers blev et par gift, som havde mødt hinanden gennem GoMore, og Mette Marie Tondering kender til mange andre, der ligesom hende selv har fundet kærligheden, mens motorvejens hvide streger forsvinder under bilen.

- GoMore handler om sjov, tryg og billig samkørsel. Når mennesker har det sjovt, kommer der indimellem amoriner i luften. Vi glæder os over den gode stemning i bilerne, siger Rasmus Preuthun Carlsen, der er presseansvarlig GoMore.

LÆS OGSÅ: Danskerne får billige lift hjem på juleferie

LÆS OGSÅ: Hver tredje under 30 benytter sig af deleøkonomi

LÆS OGSÅ: Airbnb og Uber - Her er alle bagsiderne ved deleøkonomi

LÆS OGSÅ: LISTE: Her er de værste oplevelser med Airbnb

LÆS OGSÅ: De fleste andelsforeninger tillader ikke udlejning gennem Airbnb

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress