Af - 10/02-16 13:42; Opdateret: 10/02-16 14:11

Falske Airbnb-annoncer narrer penge fra folkFalske Airbnb-annoncer narrer penge fra folk

Politiet oplever, at et stigende antal borgere franarres penge, når de tror, de lejer en lejlighed via Airbnb.

storybild

(Billede: Dana Damewood)

Københavns Politi har gennem det senest stykke tid set en stigning i anmeldelser fra borgere, der via falske annoncer tror, de lejer lejligheder gennem Airbnb. Derfor kommer de nu med en advarsel.

- Siden maj 2015 har vi haft cirka 50 anmeldelser, og nu er det efterhånden så systematisk, at vi vurderer, at der er behov for at gøre opmærksom på det, så vi også kan være forebyggende, siger politikommissær Trine Møller til metroxpress.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Fælles for de falske annoncer er det, at de findes på andre hjemmesider end den officielle Airbnb-side, som i øvrigt fungerer uden fare for at blive snydt.

På de falske sider betaler man via bankoverførsel, hvilket betyder, at banken ikke dækker tabet, og det kræver derfor, at der bliver fundet en gerningsmand, og at der bliver stillet et erstatningskrav.

LÆS OGSÅ: Nyt tiltag vil puffe unge i job eller uddannelse

Trine Møller fortæller, at det er forskellige udenlandske IP-adresser , E-mail- og bankkontoer, der står bag de falske annoncer, og det gør det kompliceret at finde frem til de skyldige, selv om politiet lige nu fokuserer på det.

Derfor vil de også hellere være forebyggende, og de har da også gode råd klar til borgere, der har planer om at bruge Airbnb.

- Som altid handler det om at tænke sig godt om. Man skal lade være med at bruge bankoverførsler, og så skal man holde sig til den officielle Airbnb-side og kun finde annoncer der, siger Trine Møller.

Hun gør desuden opmærksom på, at al kommunikation på Airbnb foregår via deres hjemmeside, mens de falske annoncer er gennem personlige mails og telefonnumre, og det skal man altså holde sig fra.

LÆS OGSÅ: Valentinesdag: Fem steder der kan imponere din date

LÆS OGSÅ: Trussel lukkede Ikea før tid: Hunde fandt ingen bombe

LÆS OGSÅ: Københavns Kommune kaster millioner i kamp mod jødehad

LÆS OGSÅ: Slut med P-billetten i København: Nu skal du bare huske én ting

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress