Af Marc Nicholas Thygesen - 12/08-15 10:46; Opdateret: 12/08-15 11:23

Fængselsforbundet bekymret over ekspertforslagFængselsforbundet bekymret over ekspertforslag

Der er risiko for færre indberetninger af radikalisering, hvis flere skal modtage dem, siger Kim Østerbye.

storybild

Indberetningerne er ikke tiltænkt det utrænede øjne og kan virke mistænkeliggørende, mener Kim Østerbye (Billede: Polfoto/STROYER TORBEN)

Hvis kommunerne også får adgang til de indberetninger om mulige radikaliserede indsatte i landets fængsler, som Kriminalforsorgen sender til PET, kan det betyde færre indberetninger.

LÆS OGSÅ: 50 fanger meldt til PET for radikalisering siden dansk terrorangreb

Det frygter Kim Østerbye, der er formanden for fængselsbetjentenes fagforening, Fængselsforbundet.

- Det kunne sagtens være konsekvensen. Så vil mine folk tænke, at man skal passe på, at man ikke stempler nogen over en bred kam, modsat når det kun skal bruges i en lille kreds med PET, siger han til Ritzau.

Forslaget kommer fra det ekspertpanel, som Københavns Kommune har nedsat til at komme med en rapport om, hvordan indsatsen mod radikalisering kan forbedres.

LÆS OGSÅ: Antallet af underretninger boomer efter skudattentater

Men indberetningerne er slet ikke tiltænkt utrænede øjne og kan virke mistænkeliggørende, hvis modtageren ikke har den rette kontekst, mener Kim Østerbye.

- Der er en stor del af det her, der ikke er noget som helst. Det er sikkerhedsforanstaltning, som kun giver mening i et større billede, siger han.

- Så jeg vil være lidt bekymret, hvis de her indberetninger, som kan være, at den indsatte er begyndt at ændre påklædning, ender hos kommunen.

Han påpeger, at Kriminalforsorgen blot sender observationer videre, mens det er PET, der laver vurderingen af, hvorvidt der er tale om radikalisering.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil bruge 450 millioner på tryghed

Københavns Kommune nedsatte panelet i januar, før Omar El-Hussein i februar dræbte to personer under attentaterne i København. Det er dog tilfælde som hans, rapporten sigter efter at dæmme op for.

- Det vigtigste for mig er, at de relevante myndigheder samarbejder mest muligt. Men problemet er: Hvornår er en person radikaliseret, og hvornår er man ikke radikaliseret? Hvem er det, der skal lave den vurdering, spørger Kim Østerbye retorisk.

- Vi overlader til PET at vurdere, om en person er samfundsfjendtlig eller ej.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress