Af - 24/10-15 12:29; Opdateret: 24/10-15 20:28

Derfor skifter vennerne profilbillede i disse dageDerfor skifter vennerne profilbillede i disse dage

- Fuck kræft, sådan siger en lang række unge kræftramte, der har valgt at sende et helt særligt budskab på Facebook.

Bildstrecke im Grossformat »

En stribe seje unge mennesker skifter i disse dage Facebook-profilbillede. Væk er håret og det fede opsatte foto - det er udskiftet med et langt mere alvorligt budskab: Fuck kræften.

Bag initiativet står blandt andre Magnus B. Nielsen, der sidste år fik konstateret testikelkræft, som spredte sig til lysken.

- Det er stadig lidt tabubelagt at være ung med kræft, så vi vil vise, at vi hjælper og støtter hinanden i en svær tid, siger Magnus B. Nielsen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Dødssyg af kræft: Hvordan skriver man testamente som 19-årig?

Han blev erklæret rask for et par måneder siden, men husker stadig da han sad over for lægen.

- Det var rigtig hårdt. Det er lige meget, hvor godt man forbereder sig. Når du får meldingen, slår det dig ud. Man kan ikke forberede sig på den mavepumper, man får, fortæller den 26-årige mand fra Aarhus.

Hos Ung Kræft, en underafdeling af Kræftens Bekæmpelse, var man med det samme med på idéen om at sprede budskabet, fortæller projektleder Tina Brændgaard Nissen, som også selv har ændret sit profilbillede.

- Vi ændrer vores profilbilleder for at nedbryde tabuer om kræft, men også for at støtte Knæk Cancer, hinanden og alle dem, der kæmper med kræft. Vi skal have samlet nogle penge ind, så vi kan knække den lortesygdom, siger hun.

LÆS OGSÅ: TV: Kræftramt kvinde: Sådan skal du tale til os om vores sygdom

Tina Brændgaard Nissen har selv haft kræft, og at udskifte profilbilledet med et, hvor håret er væk, det var sværere end forventet.

- Det tog mig da lige nogle dage at opbygge mod til det, for Facebook er et sted, hvor man helst vil vise, hvor lækker, sej og cool man er, så det krævede mod at udskifte billedet med et, hvor man er skaldet og syg. Det er pisse modigt og en fed gestus.

I Aarhus glæder Magnus B. Nielsen sig over, at så mange har valgt at støtte den lille event.

- I starten virkede det ikke til, at super-mange responderede, men pludselig var der billeder nok til to collager. Det er fedt, at så mange støtter. Min idé var, at vi skulle skabe lidt røre i dammen under Knæk Cancer-ugen og gøre hele kræft-debatten mere personlig, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress