Af - 04/06-15 11:55

Frustreret pendler: DSB gav mig helt forkert råd om mistet cykelFrustreret pendler: DSB gav mig helt forkert råd om mistet cykel

En loyal DSB-kunde fik modsatrettede beskeder om, hvor han kunne finde sin glemte cykel

storybild

Privatfoto

Hvis en cykel bliver efterladt i et S-tog, er det ikke let at finde den igen. DSB registrerer ikke glemte og stjålne cykler og som metroxpress kan fortælle i dag er kundeservicen vildledende.

Det ved den 29-årige pendler Patrick Falck alt om.

I foråret glemte han sin cykel i et S-tog, og da han forsøgte at finde frem til den igen, lød der forskellige beskeder fra DSB-personalet, fortæller han til metroxpress.

Cyklen blev glemt, da Patrick undtagelsesvist havde bragt den med sig på arbejde. Da han skal hjem til Herlev fra Enghave Station havde vanens magt taget over.

LÆS OGSÅ: "Dårlig service": DSB læsser efterladte cykler af uden at registrere dem

- Jeg har normalt ikke cyklen med i toget, så jeg opdagede det, da jeg kom hen til hvor, min cykel plejer at stå på stationen. Jeg tror også, jeg glemte den, fordi jeg ikke havde mulighed for at sidde ved den, da cykel-kupéen var proppet med mennesker.

Patrick gik til perronen igen og fik fat i en lokomotivfører for at få at vide, hvor cyklen kunne findes igen.

- Jeg fik at vide, at jeg bare kunne vente på, at toget kom tilbage fra Frederikssund.
Det ville tage omkring en time, så Patrick besluttede sig for at vente og holde øje med alle tog, der kom forbi.

Da cyklen, der desværre ikke var blevet låst i toget, aldrig dukkede op, tog han fat i en anden lokomotivfører og fik beskeden, at DSB for det meste lod cyklen stå i toget, men at det var op til den enkelte lokomotivfører, om cyklen blev sat af.

Patrick blev snart utålmodig og ringede til en ven i Frederikssund, der indvilligede i at se efter på stationen. Ifølge Patrick fik vennen forklaret af en DSB-ansat, at nogle sætter cyklerne af undervejs – og altså ikke på endestationen, som er den officielle retningslinje.

Cyklen er ikke blevet fundet.

LÆS OGSÅ: 10.000 klager sender DSB i undtagelsestilstand

Patrick er ikke imponeret over serviceniveauet.

- Der er åbenbart ingen faste retninslinjer på området. Det er gratis at tage cyklen med i toget, men jeg synes, at serviceniveauet er dårligt. Når man ikke får den rigtige besked fra de ansatte, er det svært at finde sin cykel.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress