Af Ritzau - 10/08-16 08:04

Venstre affejer DF-krav om opgør med konventionerneVenstre affejer DF-krav om opgør med konventionerne

Konventioner er til for at beskytte borgere, lyder Venstres svar til DF-kravet om opgør med konventionerne.

storybild

Politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) afviser DF-formand Kristian Thulesen Dahls krav om et dansk opgør med de internationale konventioner på udlændingeområdet. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Venstre kan ligesom Dansk Folkeparti se udfordringer i de internationale konventioner. Men regeringspartiet vil ikke træde ud eller lave forbehold til konventionerne, som støttepartiet kræver i de kommende 2025-forhandlinger.

- Vi mener grundlæggende, at konventionerne er lavet for at beskytte dig og mig mod overgreb fra staten, siger politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V).

- Når det er sagt, så ser vi udfordringer med alle de tre konventioner. Særligt Statsløsekonventionen. De udfordringer skal vi håndtere på passende vis. Vi mener umiddelbart ikke, at løsningen er at træde ud. Løsningen er at udfordre konventionerne.

I onsdagens Jyllands-Posten udtaler DF-formand Kristian Thulesen Dahl, at Danmark skal tage forbehold for konventionerne på udlændingeområdet. Hvis de andre lande ikke vil acceptere det, skal vi træde ud, lyder kravet.

DF peger konkret på Flygtningekonventionen, Menneskerettighedskonventionen og Statsløsekonventionen.

Spørgsmål: Regeringen har det seneste år nærmest haft som motto, at konventionerne skal udfordres. Hvad betyder det?

- Det betyder, at man i stedet for at lægge en sikkerhedsmargin, hvor man er helt sikker på ikke at komme i nærheden af at overtræde konventionen, i stedet rykker tættere på grænsen, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Spørgsmål: Så jeres svar til Kristian Thulesen Dahl er, at regeringen ikke vil træde ud af nogen internationale konventioner eller formulere danske forbehold til dem?

- Vores svar er, at vi ønsker at tage forhandlinger om 2025-planen, når regeringen har fremlagt den. Og så gør vi det – med al respekt – uden om Ritzau.

Hvorvidt Venstre gør sig klar til at levere udlændingestramninger til gengæld for skattelettelser i 2025-forhandlingerne vil Jakob Ellemann-Jensen ikke svare på:

- Politik er det muliges kunst. Der er ikke altid en umiddelbar logisk sammenhæng mellem de krav, man forhandler om. Sådan er det, og det anerkender vi.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress