Af - 02/09-15 06:03

Mere end halvdelen af danskerne siger nej til børnebilleder på FacebookMere end halvdelen af danskerne siger nej til børnebilleder på Facebook

- Altså jeg kommer ikke til at pakke min datter ind i en burka, fordi der sidder klamme stoddere et sted, siger Mascha Vang om at lægge billeder på nettet af sit barn.

Bildstrecke im Grossformat »
- Først var det fordi jeg ikke ønskede at spamme mine egne følgere med børnebilleder, og så kunne bedsteforælde, oldeforældre og venner følge med ad den vej, siger Mascha Vang. - Jeg havde da egentlig slet slet ikke set det komme, at Hollie Nolia skulle have så mange følgere. Men hun er en finurlig lille pige, og hun skaber smil på mange læber, og det har jeg det fint med, siger Mascha Vang. Hollie Nolia har 22.300 følgere på Instagram Min datter bliver snart 3 år, og har nok ikke rigtig et begreb om hvad det vil sige, udover hun som alle andre børn, efterligner sin mor. Jeg tager jo billeder af alt til bloggen, og stiller mig an. Det gør hun da også, nøjagtig som alle andre, siger Mascha Vang - Jeg får af og til et par negative beskeder, men ellers oplever jeg kun, at folk synes, det er hyggeligt at følge med i Hollie Nolias små sjove videoer og billeder. Hun er egentlig en meget elsket lille pige, og det er da ret priviligeret at være, siger Mascha Vang. - Min datters profil er også brugt i forbindelse med en webshop, jeg havde med børneudstyr. Hollie Nolia var model, og hun er flittigt brugt som model for børnetøj og legetøj på min blog, og det får hun en fin børneopsparing ud af. - Min datter vokser op med, at vi, hendes mor, far og stedfar, alle er offentlige personer, som bliver stoppet på gaden og får taget billeder med folk. Vi møder søde og glade mennesker hver dag, og det oplever hun også. Det er en meget naturlig ting i vores liv, og ikke noget hun eller nogen af os på nogen måde er generet af. Det ville for mig være en meget unaturlig ting, at skære min datter fra, sådan rent offenligt. Jeg er blogger, og lever af at dele mit liv på bloggen og på sociale medier - på godt og ondt, siger Mascha Vang.

Mascha Vangs to-årige pige har 22.300 følgere på Instagram. Her er Mascha Vangs tanker omkring det.

Vi har vist alle en ven eller to på Facebook, der fra tid til anden lægger billeder op på de sociale medier af deres børn.

Men er det i orden?

'Nej' siger flertallet i en ny undersøgelse, som metroxpress har fået foretaget af YouGov. Formanden for Børnerådet forklarer, hvorfor flertallet har god grund til ikke at finde det i oden:

Der er mange, der lægger billeder af deres børn på nettet i begejstring. Det kan betyde, at børnene på et tidspunkt bliver konfronteret med noget, de ikke har lyst til. Det kan give grobund for en god gang mobning, der kan skade dit barns psyke.
Det siger Per Larsen, der er formand for Børnerådet.

Han forklarer også, at der er mange triste erfaringer med billeder, der bliver spredt ud i verdenen med rund hånd og bliver misbrugt. Derfor er en god tommelfingerregl, at hvis billedet kan holde til at komme på forsiden af en dansk avis, så er det i orden at lægge på nettet.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Sådan blev hun en succes på internettet

Bloggeren Mascha Vang er en af de mødre, der deler billeder af sin datter på de sociale medier og sin blog, som cirka har to millioner sidevisninger om måneden.

- Ligesom alle andre forældre har jeg ikke kunnet lade være med at dele glade og sjove stunder med mit barn. Vores situation er måske lidt anderledes end naboen, fordi der har været offentlig interesse for min datter, allerede inden hun var født. Jeg kunne vælge at holde hende helt hemmelig, og hverken vise eller omtale hende på min blog eller sociale medier - men det har jeg ikke valgt, skriver Mascha Vang til metroxpress.

Mascha Vang har endda oprettet en Instragram-profil til sin to-årige datter Hollie Nolia. Profilen har 22.300 følgere. Mascha Vang anerkender, at der er mange billeder af datteren på nettet, men hun deler kun de billeder, hvor mavefornemmelsen siger hende, at det er sødt eller sjovt.

- Jeg føler ikke, at jeg udstiller min datter, men jeg deler hendes glæder. Jeg kunne aldrig finde på at vise et nøgenbillede af hende, hvor jeg selv som menneske ville føle mig udstillet. Jeg har mange søde billeder, hvor hun hopper på hoppepude i bar røv, og de billeder deler jeg naturligvis ikke på de sociale medier. Hvert billede er nøje overvejet, skriver Mascha Vang.

LÆS OGSÅ: Red Barnet: Derfor skal du ikke dele billeder af døde børn

I sommers fik hun dog mediernes bevågenhed, da hun lagde et billede op af sin datter i bikini, men det har ikke fået Mascha Vang til at ændre mening til de offentlige billeder af sin datter:

Jeg vil hoppe med på den vogn, hvor man intet må. Ellers kan vi jo ikke leve. Altså jeg kommer ikke til at pakke min datter ind i en burka, fordi der sidder klamme stoddere et sted. Før internettet sad de sikkert på stranden, hvad ved jeg.
Det skriver Mascha Vang til Metroxpress.

LÆS OGSÅ: Her er det gribende billede hele verden taler om

LÆS OGSÅ: Ukendt S-politiker vinder på Facebook: Over 70.000 støtter hans mærkesag

LÆS OGSÅ: Kun hver anden hovedstads-kommune er på Facebook

LÆS OGSÅ: Mascha Vang driller Monte Carlo: Jeg kan have DOBBELT så mange læsere på min blog - på én dag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress