Af Ritzau - 21/06-16 13:12

Dansk Flygtningehjælp slår 496 andre ngo'er af pindenDansk Flygtningehjælp slår 496 andre ngo'er af pinden

Ud af 500 organisationer indtager Dansk Flygtningehjælp en fjerdeplads på listen over verdens bedste ngo'er.

storybild

Dansk Flygtningehjælp fylder 60 år i år, og der har aldrig været mere brug for vores hjælp, siger generalsekretær Andreas Kamm om pladsen som verdens fjerdebedste ngo. (Billede: Free/Jacob Ehrbahn / Politiken)

Dansk Flygtningehjælp kan bryste sig af titlen som verdens fjerdebedste ngo.

Det sker, efter at den Geneve-baserede NGO Advisor tirsdag har offentliggjort sin liste over verdens 500 bedste ngo'er målt på resultater, innovation og bæredygtighed.

Det er fjerde gang i træk, at Dansk Flygtningehjælp er i top ti på listen. Det fortæller generalsekretær i organisationen Andreas Kamm.

- Det er ikke tilfældigt, og vi er glade for, at vi kan fremvise en konstant tilstedeværelse i toppen.

- Det er en tydelig anerkendelse af vores flere end 6000 medarbejdere, der hver eneste dag gør en kæmpe indsats for at hjælpe verdens flygtninge og fordrevne, udtaler han i en skriftlig kommentar.

Placeringen er samtidig en bekræftelse på det nødvendige humanitære arbejde verden over, mener Andreas Kamm.

- Det er klart, at flygtningesituationen har fået en kæmpe opmærksomhed det seneste år. Men flygtningesituationen er ikke ny. Dansk Flygtningehjælp fylder 60 år i år, og der har aldrig været mere brug for vores hjælp, siger han.

Ifølge generalsekretæren står organisationen over for et paradigmeskift på området, ikke mindst fordi at folk er flygtninge i længere tid end tidligere.

- Det betyder, at vi er nødt til at tænke langsigtet. Det betyder udvikling i nærområderne og integration i Danmark - begge områder, hvor vi står rigtig stærkt placeret og har en årelang erfaring, siger Andreas Kamm.

NGO Advisor beskriver blandt andet, at Dansk Flygtningehjælp har mere end fordoblet sin omsætning de sidste fem år, men samtidig har formået at være en førende organisation, når det kommer til gennemsigtighed og ansvarlighed.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress