14/05-15 14:55; Opdateret: 14/05-15 19:16

Ung mand fra Nordsjælland fængslet for overgrebUng mand fra Nordsjælland fængslet for overgreb

Politiet anholdt onsdag en ung mand fra Hillerød-området, der menes at have forgrebet sig mod et eller to børn

storybild

(Billede: Polfoto)

Politiet i Nordsjælland mistænker en 21-årig mand for at have begået overgreb mod børn.

Efter at have set nærmere på sagen har en dommer torsdag besluttet, at manden skal varetægtsfængsles i en uge.

Det oplyser anklager Michael Quist, Nordsjællands Politi, til Ritzau.

Tidligere torsdag sagde efterforskningschef Morten Kaare Pedersen, at de formodede forbrydelser skal have fundet sted for et par år siden.

- Vi fik kendskab til det onsdag og reagerede prompte på det. Manden blev anholdt i sit hjem i Hillerød-området, sagde efterforskningschefen.

Overgrebene menes at være blevet begået mod enten et eller to børn.

- Vi arbejder stadig på at undersøge de nærmere omstændigheder, sagde Morten Kaare Pedersen.

Han ønsker ikke at fortælle mere om de påståede forbrydelser.

Det er således ikke klart, hvilken relation den fængslede har til de formodede ofre.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress