23/02-16 05:00; Opdateret: 23/02-16 06:37

Unge kvinder dropper hjemstavnen til fordel for byerneUnge kvinder dropper hjemstavnen til fordel for byerne

Kvinder søger til storbyen for at få uddannelse og karriere, mens mændene kobles af og bliver i provinsbyerne.

Bildstrecke im Grossformat »

Det stille liv i provinsbyerne og landet, kan ikke tiltrække unge kvinder i aldersgruppen 20-29. Til gengæld bliver mændene oftere hængende, hvor de er vokset op

Hverken det landlige liv i yderområderne eller ligusterhækkene i provinsbyerne lader til at være noget, der tiltaler unge kvinder i 20'erne.

Pigerne søger til universitetsbyerne og efterlader de jævnaldrende mænd derhjemme. Det betyder, at 69 kommuner oplever mindst ti procent flere mænd end kvinder i aldersgruppen 20-29. Det viser en ny undersøgelse fra Momentum.

Spørger man Rasmus Ole Rasmussen, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, skyldes det, at kvinderne søger flere udfordringer.

- Det er ikke kun, fordi kvinderne flytter væk for at tage uddannelse, det er også fordi, de ikke har noget at komme tilbage til.

- I mange byer forsvinder en stor del af serviceudbuddene, fordi der centraliseres. Det betyder, at muligheden for at udnytte sine kvalifikationer på arbejdsmarkedet er forsvundet mange steder, siger han til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Syv ud af ti unge kvinder er blevet gramset på mod deres vilje

I 2008 lavede Momentum en undersøgelse, der viste, at udkantskommunerne oplevede at kvinderne flyttede. I dag er det også mellemstore byer som Skanderborg, Viborg og Aalborg, der oplever, at mændene bliver efterladt.

Rasmus Ole Rasmussen tror, at årsagen er, at mændene kobles af på uddannelsesfronten.

- Hvis man skal flytte sig, så kræver det for det første nogle kvalifikationer, og det kan være svært for dem at følge med i, hvad der skal til for at være på arbejdsmarkedet, siger han.

LÆS OGSÅ: App vil følge danske piger sikkert hjem fra byen

Spørger man Jørgen Gaarde, borgmester (A) i Skanderborg Kommune, synes han ikke, at tendensen ser lige så sort ud.

Heller ikke selv om de unge kvinder i de seneste otte år er udvandret, så overvægten af mænd er steget fra 2 til 15 procent siden 2008.

- Det er en helt forventelig udvikling. De unge piger er jo i overtal på universiteterne, og derfor er det også dem, vi ser flytte hjemmefra tidligt for at tage til universitetsbyerne, siger han.

Jørgen Gaarde tror heller ikke, man skal tage overrepræsentationen af mænd i kommunen som et tegn på, at byens sønner ikke får en uddannelse.

- Vi oplever, at de unge mænd i højere grad har lyst til at blive hjemme hos familien i længere tid, inden de flytter til Aarhus eller København, siger Jørgen Gaarde.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Offer for livmoderhalskræft: Vær opmærksom på disse symptomer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress