03/12-15 16:56

Mand dig op: Hun er træt af din julegaveMand dig op: Hun er træt af din julegave

Julen er ikke traditionernes fest, når det kommer til gaven til hende. Eksperterne skælder dagens mand ud og giver en hjælpende hånd.

Bildstrecke im Grossformat »

Noget frækt lingeri, noget til køkkenet eller en parfume. Julen er hyggens- og traditionernes fest. Særlig traditionel bliver den, når det kommer til de gaver, mænd køber til deres bedre halvdel.

Dorthe Kandi er redaktionschef på Femina og modtager af både fantastiske gaver, men også de mere trivielle fra ægtemanden gennem de seneste 22 år.

LÆS OGSÅ: Louise giver brugte julegaver til jul - det kunne halvdelen af danskerne også finde på

- Jeg tror ikke, det er mangel på vilje, men mænd har det nok lidt for meget på rygraden. De glemmer lidt at tænke, "hvad kan jeg ellers gøre". Der er ikke noget i vejen med undertøj og parfume, men det bliver også lidt en sikker vinder, siger hun til Ritzau Fokus.

Og her kommer det første, det vigtigste og mest ukonkrete råd, du bør følge.

- Det vigtigste, han overhovedet skal tænke på, er, at hun gerne vil føle sig eftertragtet, begæret og elsket. Punktum. Det kan oversættes til, at hun bliver set, som den person, hun er, siger Emilia van Hauen, der er kultursociolog, til Ritzau Fokus.

Lidt forsimplet sagt skal du altså fokusere mindre på hende som kvinde og meget mere på hende som en unik person, du gerne vil smigre dig ind på.

Ja, det lyder lidt uoverskueligt, når juleaften allerede er inden for rækkevidde, og du er faktisk også kommet lidt sent i gang, hvis man spørger Dorthe Kandi. Den personlige gave er nemlig et helårsprojekt.

LÆS OGSÅ: Garanti for højt humør: Tre brødre genskaber barndomsbilleder

- Jeg går selv og tager noter hele året, så jeg kan give en gave, der er personlig. Det vil jeg da anbefale mænd at gøre også, siger hun.

Hvis den strategi er udelukket, kan du i hvert fald notere dig, hvad du nok ikke skal købe i et desperat sidste øjeblik.

- Jeg tror, mange kvinder ville blive en LILLE smule fornærmet over en gave til køkkenet, råder Dorthe Kandi venligt - men bestemt.

Og det duer forresten heller ikke at forære hende julegaven fra firmaet, fordi sidste års gave jo alligevel var så stor og dyr.

LÆS OGSÅ: Glædelig 1. december: Her er fem steder, du kan julehygge

- Først og fremmest vil jeg sige til alle mænd: Køb en gave. Vi skal have en gave hvert år, slår Dorte Kandi fast.

Det er ikke let, men det var der heller ingen, der lovede dig, at det skulle være. Du kan dog godt tillade dig at bede hende være en smule konkret, mener Emilia van Hauen.

- Kvinder skal ikke tro, at han kan gætte deres tanker, drømme og længsler. Fortæl ham det. De fleste mænd fungerer sådan, at når de først har fået en opgave, skal de nok løse den. Hvis de derimod skal gætte det, siger jeg bare: Held og lykke, slutter hun.

Det var nok skæld ud for denne gang. Nedenfor er der fem gode råd fra Gaveraad.dk, der forhåbentligt skubber dig i den rigtige retning. Knæk og bræk og god julefred.

LÆS OGSÅ: TV: Bedstefar holder jul alene: Kan du holde tårerne tilbage?

LÆS OGSÅ: 'Casper og Mandrilaftalen' vender tilbage på tv

LÆS OGSÅ: Her køber du julegaverne billigst på klods

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress