Af - 31/10-16 13:00; Opdateret: 31/10-16 13:36

Mor og børn fundet i fryser: - De virkede søde og rareMor og børn fundet i fryser: - De virkede søde og rare

En nabo til en dræbt 27-årig kvinde og hendes børn fortæller, at familien virkede sød.

Bildstrecke im Grossformat »

En frygtelig familietragedie ser ud til at have fundet sted i en lejlighed i Aabenraa.

Søndag aften blev en 27-årig syrisk kvinde og hendes to døtre på henholdsvis syv og ni år fundet dræbt i deres hjem. Det tre lig blev fundet i en fryser, da politiet skaffede sig adgang til boligen efter en henvendelse fra den dræbtes bror, der var bekymret for sin søster og niecer.

En nabo til familien fortæller til metroxpress, at hun sporadisk hilste på familien, når hun stødte på dem. De kunne dog ikke snakke sammen, da familien ikke talte dansk.

- De virkede søde og rare, siger hun og fortæller, at hun aldrig har oplevet nogle problemer med familien, der kom til Danmark sidste år.

Politiet mandag er på jagt efter kvindens 33-årige mand, der også var far til de dræbte børn.

LÆS OGSÅ: Ligene af mor og to døtre fundet i fryser i Aabenraa

Nøjagtigt hvornår drabene er sket, vides endnu ikke. På samme måde er det også uklart, hvordan de tre er blevet dræbt.

LÆS OGSÅ: Mor og to døtre fundet dræbt i fryser: Kvindens mand er nu eftersøgt

Mandag er efterforskere i gang med tekniske undersøgelser i og omkring lejligheden samt med afhøring af naboer og mennesker, der kender de dræbte og den eftersøgte.



Hvis du ved noget om sagen, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til cha@mx.dk

OVERBLIK: Når mor og far slår ihjel
Her følger en oversigt over nogle af de sidste par års sager, hvor forældre angiveligt er involveret i deres børns død.

15. juni 2016:


En niårig pige dør efter at være blevet hårdt såret i sit hjem i Bindslev i Vendsyssel. Omstændighederne er fortsat ikke klarlagt, men pigens 27-årige mor er anholdt og sigtet for drab.

11. juni 2016:


En halvandet år gammel dreng findes død i sin fars lejlighed i Albertslund af sin mor. Drengens far, som moren er skilt fra, er mistænkt for at have dræbt drengen. Faderen blev samme dag fundet død efter at være blevet ramt af et tog.

24. februar 2016:


En 69-årig mand og en 25-årig kvinde blev fundet livløse på Mariebjerg Kirkegård i Gentofte, hvor manden ifølge Nordsjællands Politi tog livet af sin datter og efterfølgende sig selv.

1. januar 2016:


En 38-årig kvinde sprang ud fra 6. sal i en bygning på Rigshospitalet med sin fire måneder gamle søn i favnen. De omkom begge.

10. december 2015:


En fireårig dreng findes død i en lejlighed i Aarhus. Moren indrømmer at have kvalt sønnen med en pude og forklarer sin ugerning med, at hun ikke længere kunne overskue, "hvordan han skulle få et godt liv".

15. oktober 2015:


En 36-årig kvinde springer med sin knap toårige datter i favnen ud fra en lejlighed på tredje sal i Høje-Taastrup. Hverken mor eller datter overlever springet.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress