Af Lars Dinesen - 11/06-15 06:29

K: Venstres fredning af boligskatter er ikke nokK: Venstres fredning af boligskatter er ikke nok

Der er behov for at fastfryse grundskylden og ikke kun frede boligskatterne, mener De Konservative.

storybild

Arkivfoto Brian Mikkelsen. (Billede: Polfoto/JØrgensen Jakob)

Der er gode toner i Venstres forslag om at forlænge en fastfrysning af ejendomsværdiskatten, mener De Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen.

Han er dog ikke parat til at danse til Venstres takter endnu. Det kræver, at der også kommer en løsning om grundskylden.

- Det er fint, at Venstre vil frede boligskatten frem til 2025. Det kan vi kun bakke op om, siger Brian Mikkelsen i en kommentar til Ritzau.

- Men, der er nemlig et stort men, det hjælper altså ikke de grundskyldsplagede boligejere, som er ved at blive sendt fra hus og hjem her og nu, fortsætter han.

Udmeldingen kommer i kølvandet på, at Venstres finansordfører, Peter Christensen, i Jyllands-Posten slår til lyd for, at en fastfrysning af ejendomsværdiskatten, som en bred forligskreds indgik en aftale om i 2012, skal forlænges yderligere fem år frem til 2025.

LÆS OGSÅ: Halvdelen af danskerne: Lad boligskatter følge priserne

Alle, der ejer en ejerbolig, skal betale ejendomsværdiskat. De fleste betaler automatisk skatten over trækprocenten.

Ud over ejendomsværdiskatten betaler alle boligejere også grundskyld, som opkræves af kommunen.

Venstres forslag om boligskatten er derfor ikke helt nok, hvis det står til De Konservative.

- Vi skal fastfryse grundskylden lige nu. Det håber vi da også, at Venstre vil være med til. En fastfrysning af grundskylden er det eneste retfærdige overfor de hårdt plagede boligejere, siger Brian Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: Redaktør: Østergaard sætter Radikale over regeringen

Blå blok har i længere tid talt for, at man enten bør sænke ejendomsværdiskatten eller holde den i ro.

Ejendomsværdiskatten har været fastfrosset i kroner og øre siden 2001. Dermed har inflationen gradvist udhulet skatten.

Grundskylden er ikke omfattet af skattestoppet, men siden 2003 har der været et loft over stigningen i grundskylden. Reguleringsprocenten kan højst udgøre syv procent.

LÆS OGSÅ: R-leder: Regningen bliver større uden ny boligskat

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress