Af - 21/10-15 10:15; Opdateret: 21/10-15 17:10

Kan du huske Bella fra 'Os - det bare os'? Sådan ser hun ud i dagKan du huske Bella fra 'Os - det bare os'? Sådan ser hun ud i dag

Hun fortalte gyserhistorier og klædte sig ud i 'Os - det bare os'. I dag bruger Bella Pedersen sin tid på forskellige kreative projekter.

Bildstrecke im Grossformat »

Bellazaia Pedersen er i dag 28 år og bor i København. I galleriet kan du se, hvordan hun ser ud i dag. Nogle af de billeder, hun selv har taget i fritiden, og gamle billeder fra 'Os - det bare os'.

Bella blev med sin værtsrolle i 'Os - det bare os' lynhurtig kendt i hele landet. Men hun blev også pinlig berørt, når hun så sig selv i fjernsynet, eller når hele folkeskoleklasser ville have hendes autograf i bussen. I dag er Bella Pedersen 28 år, bor i København og bruger alt sin tid på forskellige kreative projekter, musik og fotografi.

Det er 21 år siden, Bella fortalte gyserhistorier til spændte danske børn, når de blændede op for det populære børneprogram 'Os - det bare os'. Mens programmet kørte i tv og i årene efter, oplevede hun tit at blive genkendt.

- Det gjorde jeg meget som barn, og det plejede jeg også at blive for et par år siden, men det er et godt stykke tid siden nu. Måske er jeg blevet for voksen at se på. Jeg tror faktisk, det er et års tid siden sidst, siger Bella, som husker, at det til tider kunne være rimelig overvældende.

- Jeg kan huske, at der nogle gange kunne komme hele folkeskoleklasser ind i bussen og ville have min autograf på deres skoletasker, siger hun.

LÆS OGSÅ: Kan du huske Emil fra 'Os – det bare os'? Sådan ser han ud i dag

Sidst, hun blev genkendt, var til en stor fest, hvor en halvberuset mand kæmpede en brav kamp for at komme i tanke om, hvor de to kendte hinanden fra. Fyren insisterede på, at Bella og han var gamle skolekammerater, og de brugte lang tid på at tale om, hvor de hver især var vokset op.

- Og pludselig gik det op for ham, at han kunne genkende mig fra 'Os - det bare os'! Det slog mig ikke engang, at det kunne være derfra, da jeg altid bliver meget overrasket, når folk kan genkende mig efter så mange år. Før i tiden skete det et hvilken som helst sted på gaden, hvor folk råbte 'Os- DET BARE OS!' og gav en high five eller noget i den dur. Det har altid været positivt og meget ud af det blå, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Kan du huske Emilia fra 'Os - det bare os'? Sådan ser hun ud i dag

Musik og loppemarkeder
Bella har været med til at arrangere loppemarkedet, Onkel Dannys Loppemarked på Vesterbro i København de seneste fire år. Markedet starter op hvert forår og kører cirka én gang hver tredje uge indtil efteråret.

Når loppemarkedet ikke tager hendes tid, bruger hun sin energi på musik.

- Min kæreste beskæftiger sig meget med musik og arbejder i den elektroniske undergrundsscene. Det har resulteret i, at han og jeg laver nogle chill out mix tapes, som jeg også bruger enormt meget tid på.

Tryk her, hvis du er interesseret i at høre Bella og kæresten, Rasmus Rekylls, mixtapes kan det gøres på hans soundcloud her.

LÆS OGSÅ: Fremadstormende rockband: - Vores nye album blev skabt i en rus af druk og svampe

Samtidig byder fritiden også på en passion for at fotografere, som startede i en tidlig alder, men for alvor tog fart i udlandet. De seneste ti år har Bella rejst i hele verden. Hun har rejst mest i Asien og har boet flere år i Australien.

- Mens jeg rejste, udviklede jeg en kærlighed til fotografi, som jeg har dyrket siden på et meget passioneret hobbyplan, og jeg har også arbejdet lidt med det i perioder. Det er noget, jeg stadig gerne vil udvikle yderligere, da jeg elsker at lære nye ting og udfolde mig kreativt, fortæller den tidligere børnevært.

LÆS OGSÅ: TV: Robinson-deltagere i ædekonkurrence - Det smagte af flæskesteg

For et halvt års tid siden var Bella med sin gode veninde Dea Valentin i USA. Dea medvirker i programmet 'Hollywoods Vildeste Dyr' på DR Ultra og tilbød Bella at komme med på optagelserne af anden sæson som still-fotograf.

- Det var et helt fantastisk eventyr, hvor jeg fik lov til at komme utrolig tæt på en masse eksotiske dyr. Det var samtidig super fedt at forbinde tre ting, jeg elsker højt på den tur: fotografi, at rejse og dyr, fortæller Bella.

Hvis du er interesseret i at se, hvordan det er gået de to andre 'Os - det bare os'-værter, kan du følge linkene til Emilia og Emil her.

Børneværten husker tiden med 'Os - det bare os' som en rigtig god del af barndommen. Hun fik lov til at prøve noget, som kun meget få børn får lov til. Samtidig kunne det dog også være hårdt arbejde.

- Nogle gange blev vi hentet klokken fem eller seks om morgenen, når vi skulle på optagelser. Og så var det lidt hårdt at skulle lave lektier, når jeg kom hjem for ikke at komme bagefter i skolen, siger Bella.

Hun husker, hvordan hendes klasselærer kaldte hende for Bella 'moviestar' og måske ikke altid var lige begejstret for, at Bella af og til missede skolen. Men både skolen og folkene bag børneprogrammet arbejdede på at gøre det så nemt som muligt for Bella ikke at være sammen med sin klasse hele tiden.

- Anette Tony, som stod bag 'Os', arrangerede, så vores klasser kom på besøg i studiet og kunne se, hvordan det hele foregik. Og det er jo helt vildt fedt for børn at se, fortæller Bella, som mener, at det også var grunden til, at vennerne i klassen støttede hende.

- De synes bare, det var sejt, at det var mig, der var med i 'Os - det bare os,' siger hun.

I dag er hun som sagt mere interesseret i at stå bag kameraet. Og du kan se nogle af de billeder, hun har taget i galleriet over artiklen, på hendes fotoside på bellazaiaphotography.viewbook.com eller på hendes Instagram: bellazaia.

Foto: Bellazaia Pedersen

Hvis du er interesseret i at se, hvordan det er gået de to andre 'Os - det bare os'-værter, kan du følge linkene til Emilia og Emil her.


LÆS OGSÅ: TV: 'Giraffen' Holly: Jeg har USA's længste stænger

LÆS OGSÅ: TV: Gift ved første blik: Sådan blev de matchet

LÆS OGSÅ: TV: Så dyster er den nye Star Wars-film

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress