Af - 11/06-15 20:14; Opdateret: 11/06-15 21:10

DSB om klamt betræk-trick: Vi støvsuger sæderne hver dagDSB om klamt betræk-trick: Vi støvsuger sæderne hver dag

Det abstrakte mønster skal kamuflere skidt og møg, DSB oplyser dog, at sæderne i deres tog bliver støvsuget hver dag.

Bildstrecke im Grossformat »

Se eksempler på sædemønstrene fra et københavnsk S-tog ovenfor.

Torsdag kunne metroxpress melde om, at grunden til, at sæderne i tog og bus typisk har et kaotisk mønster med forvirrende streger og farver er, at man kan kamuflere ophobet snavs.

Designet på betrækket er ifølge LadBible til for at aflede opmærksomheden, sådan at betrækkets sære mønster er lavet for at forvirre hjernen og distrahere øjet fra, hvor beskidte de egentlig er, derfor er de mærkværdigt mønstrede sæder også at finde i hele verden lige fra en australsk bus til undergrundsbanen i London.

Hos DSB er de tre vigtigste egenskaber i sædebetrækket, at stoffet er brandhæmmende, skal være slidstærkt og let at rengøre.

LÆS OGSÅ: Derfor har tog- og bussæder det underlige mønster

- Vi har som regel et meleret design, altså et design, der ikke er for sart i vores forskellige togsæt, siger chef for DSBs forretningsudvikling, Aske Wieth-Knudsen til metroxpress og fortsætter:

- Sæderne bliver støvsuget en gang om dagen, og hvis der er jord på, eller det, der er værre, så bliver de skiftet ud og renset.

LÆS OGSÅ: Derfor skifter folk til et af disse profilbilleder på Facebook

I S-togene er der anvendt en særlig vævning af slidstærkt fløjl, der er robust og let at gøre rent og sæderne bliver støvsuget en gang om dagen.

Hos DSB i Danmark har man flere forskellige mønstre rundt omkring i landet.

- Designet er lidt forskelligt, og afspejler den tid, hvor togene er blevet lavet. S-togene i København og deres betræk er for eksempel fra slutningen af 90'erne, siger DSB-chefen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: DSB lader passagerer surfe gratis i hele landet

Hos Movia, der står for en del af bustransporten i hovedstadsområdet siger man, at mønstret på betrækket ikke skyldes kampen mod snavs. Her er årsagen en helt anden.

- Designet på sæderne i busser og tog er udviklet af professionelle tekstildesignere inden for kollektiv transport, hvor mønstret har en psykologisk virkning som modvirker hærværk. Og vi kan se, at det har haft en positiv effekt. Derudover har vi med designet ønsket at sikre, at der er et ensartet udtryk i busser og tog, siger Søren Englund, der er centerchef hos Movia og fortsætter:

- Movia stiller i sine udbud krav til operatørerne om, at busserne skal være rengjorte både udvendigt og indvendigt. Og vi følger op med stikprøvekontrol og kan også modregne for kvalitetsbrister omkring rengøring, hvis rengøringen ikke lever op til standard.


LÆS OGSÅ: Frustreret pendler: DSB gav mig helt forkert råd om mistet cykel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress