Af Bo Norström Weile - 25/09-15 06:42

Region vil kræve private mails fra HolstRegion vil kræve private mails fra Holst

Carl Holst vil ikke udlevere sin omstridte kampagnemail til offentligheden, men kun til Statsforvaltningen, der ikke kan bede om den. Et flertal i Region Syddanmark anmoder ham nu om at udlevere mailen. Det skriver Fyens Stiftstidende.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

En afgørende brik i spillet om at få endeligt dokumenteret, at forsvarsminister Carl Holst (V) bedrev embedsmisbrug i sin tid som regionsrådsformand i Syddanmark er hans private kampagnemail.

Ligger der i den fældende beviser for, at Holst brugte sin personlige assistent Christian Ingemann Nielsen, nu særlig rådgiver for Holst i Forsvarsministeriet, til at føre valgkamp for sig? Det vil være en overtrædelse af straffeloven, fordi en ansat i regionen ikke må bruges af formanden til private formål.

LÆS OGSÅ: Carl Holst afviser fagforeningers kritik

Formændene for de tre største fagforeninger i Forsvaret opfordrede i Fyens Stiftstidende torsdag Holst til at fremlægge hans mails.

Forsvarsordførere på tværs af partierne i Folketinget opfordrer ham til at lægge dem frem.

Politikerne i Region Syddanmark truer med politianmeldelse, hvis han ikke lægger dem frem.

Carl Holst siger selv nej til at lægge dem frem i offentligheden, men ja til fuldt samarbejde med Statsforvaltningen, der af egen drift er gået ind i sagen - velvidende at Statsforvaltningen ikke har hjemmel til at bede om hans private mails.

LÆS OGSÅ: Kampagnemails lægger yderligere pres på Carl Holst

LÆS OGSÅ: Carl Holst erkender: Ingemann var personlig assistent

Den knude vil et flertal i Region Syddanmark nu løsne op: Giv os adgang til din kampagnemail, Carl Holst, så giver vi den videre til Statsforvaltningen, er meldingen fra Enhedslisten, Socialdemokraterne, SF, Konservative og Dansk Folkeparti til Fyens Stiftstidende.

- Hvis Carl Holst ikke vil imødekomme den anmodning, bliver vi nødt til at skride til politianmeldelse. Jeg bemærker mig jo, at når han ikke vil udlevere den, så er det nok, fordi der er noget at komme efter. Det er helt utroligt så dumt Carl Holst, har håndteret dette. Han kunne jo bare have trådt tilbage som regionsrådsformand, da valget blev udskrevet. Så havde han aldrig havnet i denne suppedas, siger Vibeke Syppli Enrum (EL) til Fyens Stiftstidende.

Hun bakkes op af Socialdemokraternes gruppeformand Karsten Uno Petersen.

- Det er ikke for at genere Carl Holst, men vi bliver nødt til at have opklaret denne sag. Vi bruger de midler, der er nødvendige - også hvis det skal komme til politianmeldelse, siger han til Fyens Stiftstidende.

SF’s Ida Damborg siger til Fyens Stiftstidende:

- Jeg vil stemme for at sende en anmodning til Carl Holst om at give os adgang til mailen. Ellers må vi politianmelde ham.

Dansk Folkepartis Thies Mathiesen understreger, at der allerede er brugt for mange ressourcer på sagen om Carl Holst og embedsmisbrug.

- Vi skal videre, så vi kan beskæftige os med politik - det er mit indtryk, at det også er i Carl Holsts interesse. Derfor beder vi ham om at udlevere alt til os, så vi kan give det til Statsforvaltningen. Og hvis det så dokumentere, at der er foregået noget kriminielt, så anmelder vi ham naturligvis til politiet, siger han til Fyens Stiftstidende.

- Carl Holst må vel også have en interesse i at få alle sten vendt i denne sag, siger Lasse Krull (K).

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Carl Holst værste fjende skal findes internt i Venstre

LÆS OGSÅ: Her er landets mest upopulære minister

Carl Holsts afløser som regionsrådsformand Stephanie Lose vil ikke kommentere flertallets beslutning om at sende en anmodning til forsvarsministeren. Hun er nemlig slet ikke så sikker på, at den anmodning overhovedet er nødvendig.

- Vi sender jo Christian Ingemann Nielsens mail i regionen til Statsforvaltningen. Det kan meget vel vise sig at være nok dokumentation, hvis de viser, at han har ført valgkamp for Carl Holst. Jeg er helt tryg ved, at vi starter med at sende den til tilsynet, siger hun til Fyens Stiftstidende.

Sent torsdag aften oplyser Carl Holst, at han ikke vil stille sin mailbox til rådighed for Region Syddanmark.

- Fordi min kampagnemail er en privat mail, men jeg vil give alle de oplysninger til Statsforvaltningen, som den måtte ønske, siger han til Fyens Stiftstidende

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress