Af Lars Dinesen - 14/06-15 13:59

De Radikale: Flere reformer skal lette skatten for alleDe Radikale: Flere reformer skal lette skatten for alle

Økonomisk plan fra De Radikale indeholder reformer, der skal sænke skat på arbejde, men hæve boligskatten.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

De Radikale vil sikre lavere skatter gennem flere økonomiske reformer frem mod 2025. Det siger partiets leder, Morten Østergaard, på et pressemøde søndag.

Det er afgørende at tage ansvar nu for fremtidens velfærd, hvis vi ikke skal falde i den samme "luksusfælde" som i nullerne, lyder det.

- Det er nu, at vi skal tage ansvar for fremtiden og sikre, at opsvinget kommer os mest muligt til gode.

- Havde vi ikke lavet reformer, så havde vi ikke stået i dag og kunne sige, at vi har råd til at investere i velfærden de kommende år, siger Morten Østergaard.

LÆS OGSÅ: Uffe Elbæk: Kan sagtens finde på at vælte Thorning

De radikales 2025-plan indebærer blandt andet, at skatten skal sænkes for alle danskere i arbejde. Men samtidig vil partiet ophæve skattestoppet på ejendomsværdiskatten og lade alle boligskatterne følge lønudviklingen efter 2020.

Desuden vil De Radikale fremrykke indeksering af pensionsalderen, således at danskerne går senere på pension allerede fra 2025.

Desuden vil De Radikale sikre, at danske virksomheder får lettere adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, fremgår det af partiets 2025-plan.

LÆS OGSÅ: 'Politikerne er hyklere': Danskere brænder valgkortene

- Alene det at sørge for at bevare den velfærd, vi kender, kunne ikke have ladet sig gøre uden de reformer, der er gennemført. Men vores ambitioner rækker meget længere end bare at bevare den velfærd, som vi kender den i dag, siger Morten Østergaard.

LÆS OGSÅ: Løkke lægger luft til rød blok i ny måling

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress