Af - 26/05-16 18:39

Arrangør raser: Sponsor sælger festbillet med 72 procent rabatArrangør raser: Sponsor sælger festbillet med 72 procent rabat

En sponsor til Rock i Teltet i Hammel sælger koncertbilletter til langt under udsalgsprisen. - Jeg er rasende, lyder det fra koncertarrangør.

Bildstrecke im Grossformat »

Se hvilke kunstnere du kan opleve til Rock i Teltet i Hammel herover.

Jeg er virkelig irriteret, nej faktisk rasende, men jeg kan ikke gøre noget ved det.

Fortæller Mikael Andersen fra Jyske Event Fond, der arrangerer Rock i Teltet i Hammel til Århus Stiftstidende.

Onsdag opdagede han på Facebook, at der blev solgt billetter til hans arrangement via tilbudsportalen Spotdeal til bare 95 kroner. En ret god pris i forhold til de 350 kroner, som billetten koster nu og endnu billigere end billettens startpris på 450 kroner.

LÆS OGSÅ: Optur: Distortions kæmpe gadefest fortsætter i 2017

Det er hovedsponsoren Billetsalg.dk, der har solgt ud af billetterne, som de havde fået foræret af Mikael Andersen som en tak for hjælpen, men arrangøren havde slet ikke regnet med, at de ville sætte dem til salg.

- Billetsalg.dk har fået 300 billetter af mig til at forære til ansatte, venner og bekendte. Men jeg kan nu se i kontrakten, at jeg ikke kan forhindre dem i at sælge dem også. Jeg har talt længe i telefon med dem om det her, men jeg kan bare ikke lave om på det nu, fortæller festarrangøren.

Se billetterne til salg på Spotdeal nederst i artiklen.

Han er ked af, at det overhovedet kunne ske, men erkender også, at det er hans ansvar som professionel arrangør at sørge for, at kontrakten er i orden.

- Jo, men nu har jeg arrangeret sådan noget i otte år, og det er aldrig sket før – jeg troede, det lå i kortene, at sådan gør man ikke. Det gjorde det ikke, og det er en fodfejl, men jeg kan love, at det aldrig kommer til at ske igen, siger Mikael Andersen.

LÆS OGSÅ: Vind to billetter til Roskilde Festival 2016 med 3

Efter de billige billetter er blevet sat til salg, har flere koncertgæster, der allerede har købt billetten til langt over tilbudsprisen, klaget til Mikael Andersen. Han forklarer dog, at han ikke har noget med den billige pris at gøre.

- Det er selvfølgelig øv, men samtidig er det jo også godt, at billetterne bliver brugt, så der kommer flest muligt mennesker på pladsen, hvilket er vores mål. Vi har tæt på udsolgt, men jeg er alligevel træt af, at det her er sket, siger han til Århus Stiftstidende.

Den aarhusianske avis har forsøgt at få en kommentar fra Billetsalg.dk uden held.

Rock i Teltet i Hammel bliver afholdt den 4. juni, hvor blandt andre bandet L.I.G.A og gode gamle Gnags lægger vejen forbi.

125 har i skrivende stund købt de billige koncertbilletter på Spotdeal. (Foto: Spotdeal.dk)

LÆS OGSÅ: Stor dansk festival hæver prisen på øl

LÆS OGSÅ: Stine Bramsen aflyser flere koncerter efter sin søns forfærdelige ulykke

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress