Af - 24/11-15 15:53

Ivan gik til lægen med ondt i fingeren - fik medicin mod 'betændelse i skeden'Ivan gik til lægen med ondt i fingeren - fik medicin mod 'betændelse i skeden'

Ivan Schmidts finger hævede kraftigt, da han blev stukket af et insekt i fingeren. På apoteket fik han udskrevet medicin mod betændelse i skeden.

Bildstrecke im Grossformat »

Ivan Shmidt opdagede først to dage efter, at han begyndt at tage sin medicin, at der på mærkatet stod 'mod betændelse i skeden'.

Ivan Schmidts hånd er hævet helt voldsomt. Et insekt har stukket ham på fingeren, og nu har hævelsen også bredt sig til hånden.

Hos lægen får han en recept, og på apoteket udleverer de hans medicin. Men da Ivan Schmidt kigger på pakkens mærkat, står der 'medicin mod betændelse i skeden'.

- 'Hvad fanden er nu det?', tænkte jeg. Jeg blev lidt forskrækket over, at jeg havde gået og spist noget medicin, som ikke var det, jeg havde bedt om, siger Ivan Schmidt, der altså først to dage efter, at han havde spist medicinen, får læst mærkaten på pakken.

LÆS OGSÅ: TV: Populær agurke-trend er dyrplageri

Han morede sig dog også over sin situation.

- Det var lidt morsomt, at der stod et drengenavn på mærkaten, og samtidig stod der, at jeg har betændelse i skeden, griner 62-årige Ivan Schmidt, der bor i Roskilde.

Han er ikke den eneste, der har fået sig et godt grin over episoden. Ivan Schmidt valgte nemlig at dele sin opdagelse med sine Facebook-venner, og opslaget er i skrivende stund blevet delt intet mindre end 3246 gange.

Er der noget, du har glemt at fortælle os?
Der er mange ting som giver mening nu, Ivan!
Sådan kommenterer Ivans Schmidts Facebook-venner på hans opslag.

LÆS OGSÅ: Chok efter halloween-fest: Børn fik slik med nåle i

Men Ivans Schmidts opslag har også affødt mere konstruktive reaktioner.

- Jeg er blevet kontaktet af en, der underviser i sundheds-it, der spurgte, om hun måtte bruge mit eksempel til sin undervisning, da det var et glimrende eksempel på, hvordan der kan ske fejl i systemet, fortæller Ivan Schmidt.

LÆS OGSÅ: Han viser kæresten sit gamle klassebillede - det får hende til at skrige

Og der ER sket en fejl. Metroxpress har talt med Apotekerforeningen, der oplyser, at penicillinen er den rigtige, men selve indikationen er forkert.

Den tekniske forklaring er, at denne penicillin kan bruges til flere ting, og derfor findes der flere numre, der repræsenterer de forskellige indikationer til den samme medicin. Der er altså tale om to tal, som er blevet forvekslet, men medicinen er rigtig nok.

LÆS OGSÅ: Troede hun havde sex med kæresten - indtil kamerablitzen lyste værelset op

Samme konklusion har Ivan Schmidt draget.

- Ingen tvivl om, at medicinen hjalp. Efter et par dage begyndte hævelsen at forsvinde, fortæller han.

Hændelsen har ikke fået ham til at blive skeptisk over for sin læge eller sit apotek.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress