Af - 29/01-16 04:00; Opdateret: 29/01-16 06:22

Danske fartdjævle: Her får flest et klip i kortetDanske fartdjævle: Her får flest et klip i kortet

Mange danskere kører alt for stærkt i trafikken og indkasserede sidste år mere end 5.000 flere klip i kørekortet end året før. Samtidig er antallet af bøder på 4.500 kroner eller over mere end fordoblet.

Selvom bilisterne fra begyndelsen af sidste år blev advaret om mere fartkontrol på de vejene i form af 75 nye fotovogne, så er danskerne alligevel tilbøjelige til at trykke speederen i bund.

Tal fra landets 12 politikredse, som metroxpress har fået aktindsigt i, viser, at der i 2015 blev uddelt 64.952 klip i kørekortet. Det er en stigning på 8 procent i forhold til i 2014.

Samtidig viser politikredsenes tal, at antallet af bøder på 4.500 kroner eller over er steget fra 3.823 i 2014 til 8.519 i 2015.

Ifølge direktør i Rådet For Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller, er stigningen i klip og store bøder et udtryk for, at der i befolkningen fortsat er en gruppe, som føler sig hævet over færdselsloven.

LÆS OGSÅ: Fotovogne: S ser positivt på at få fængselsbetjente på vejene

- Hovedparten af danskerne kører heldigvis pænt, men der er desværre en række personer, der kører vildt og råddent og føler sig som verdens bedste bilister, der kan det hele, siger han.

Flest har blitzet sig til et klip i kørekortet på vejstrækninger i Sydøstjylland. Her har politiet uddelt 16 klip per 1.000 indbygger i modsætning til i Nordsjælland, hvor det tilsvarende tal er godt halvt så stort.

Hos Fyns Politi fortæller leder af den operative færdselsektion, Preben Ingemansen, at fotovognene samt truslen om klip i kortet virker præventivt.

LÆS OGSÅ: Politiets svar til kritikere går viralt: Derfor er der så meget fartkontrol

- Vi har haft et større vejarbejde omkring Odense i lang tid, og vi kan se, at fotovognene der har en god effekt. I starten blinkede de nærmest konstant, men efter mange målinger er der længere i mellem, at folk kører for stærkt, siger han og fortæller, at en stoppet fartsynder ofte straks spørger til, om bøden får selskab af et klip.

- Risikoen for et klip fylder noget i folks bevidsthed. For nogle betyder en bøde på 2.000 kroner ikke så meget. Men at få et klip i kortet og måske ende med en betinget frakendelse af kørekortet kan virke afskrækkende, siger Preben Ingemansen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress