Af - 10/02-16 22:02

Ekspert: - Sådan undgår du, at første date bliver akavetEkspert: - Sådan undgår du, at første date bliver akavet

De fleste har hørt skrækhistorier om mislykkede dates, men du kan selv gøre en del for at få en god date.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvad nu, hvis det ikke er min type? Giver vi hånd eller krammer, når vi mødes? Hvad skal vi snakke om?

Der er mange bekymringer inden en første date, men heldigvis du kan selv gøre en del for at din date ikke ender katastrofalt. Det forklarer Lasse Bauer, der er parforholdsrådgiver.

Rammerne
En vigtig brik for at undgå en akavet date er, at rammerne er afslappede og ikke interview-agtige, så drop den klassiske kaffeaftale, lyder rådet fra Lasse Bauer.

- Hvis man sidder og føler, at man SKAL holde samtalen kørende for at undgå pinlige pauser, så går motormunden går i gang - og det kan hurtigt blive akavet.

Derfor skal man i stedet planlægge at mødes et sted, hvor der er aktiviteter, der kan give stof til samtalen.

- Tag på museum, eller tag et smut ned ad gågaden mens I spiser en is. Så sker der noget omkring jer, som både kan inspirere snakken, og mindske risikoen for tavshed, siger parforholdsrådgiveren.

LÆS OGSÅ: Ny trend: Folk deler beskeder de ikke tør sende til ekskærsten

Første møde
Når I mødes, er det vigtigt, at du udstråler, at du har glædet dig til at se din date.

- Det er oplagt at give hinanden et kram, når man mødes. Det er jo ikke en forretningsaftale, så at give hånd, ville virke for stift, lyder det fra Lasse Bauer, der forklarer, at det er fint at være fysisk og flirtende, når man mødes.

Stop jobsamtalen
Parforholdsrådgiver Lasse Bauer møder mange, der hurtigt vurderer hinanden på, hvad de laver til daglig. Det er en fejl, understreger han.

- I stedet for at spørge, hvor længe din date har været revisor - for eksempel - så spørg hvad vedkommendes fremtidsdrømme er - og hvad vedkommende elsker at lave. Det er langt mere inspirerende, og siger mere om personen.

LÆS OGSÅ: LISTE: 11 grunde til, at mænd bliver liderlige ud af det blå

God afslutning
Lasse Bauer råder til, at man har en bagkant - både som nødudgang, men også hvis daten er super hyggelig. For hvis den automatisk slutter efter nogle timer, kan begge parter måske blive sultne efter mere.

Herudover mener han, at det er en god idé at vente lidt med at aftale næste møde.

- Det er er svært at ødelægge noget ved at tage det stille og roligt, men meget let at ødelægge noget, hvis man er for meget fremme i skoene . Så lad lige mødet bundfælde sig, inden du foreslår at ses igen.

Parforholdeksperten råder til, at man venter en dags tid, inden man tager kontakt igen. Men uanset hvordan daten gik, og om man har lyst til at ses igen, er det god stil at give en melding, understreger han.

LÆS OGSÅ: 13 typer du kan møde på Tinder i weekenden

LÆS OGSÅ: Par fra 'Landmand søger kærlighed' skal være forældre til en dreng

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress