Af - 15/06-16 20:45

Fandt katten i en blodpøl - nu får ekskæresten 20 dages fængselFandt katten i en blodpøl - nu får ekskæresten 20 dages fængsel

34-årig mand fra Næstved får 20 dages fængsel og toårigt forbud mod at beskæftige sig med dyr.

storybild

(Billede: Mogens Ladegaard)

En 34-årig mand fra Næstved er blevet dømt til 20 dages ubetinget fængsel for dyremishandling. Manden har ifølge Retten i Næstved sparket en kat så voldsomt, at den efterfølgende måtte aflives. Det skriver sn.dk.

I lignende sager har den normale straf hidtil været 20 dages betinget fængsel. Mandens straf blev dog gjort til ubetinget, da han tidligere er dømt for vold - mod mennesker.

Den 34-årige nægtede sig skyldig, og fortalte, at han havde overnattet hos kattens ejer, der også er hans ekskæreste. Da han stod op om natten og gik ud i køkkenet, angreb katten hans fod. Forskrækket havde han skubbet dyret væk, men med så stor kraft, at det ramte ind i en væg.

LÆS OGSÅ: Kvinde bandt tape om sin hunds mund: Her er hendes straf

Den tilstedeværende dyrlæge havde dog et helt andet vidneudsagn i retten: Kattens skader kunne umuligt være opstået ved en enkelt kontakt. Dens skader var så voldsomme, at der havde måttet flere spark til.

Mandens ekskæreste forklarede også i retten, at hun næste dag havde fundet den svært mishandlede kat i en blodpøl under sofaen. Der havde ikke været andre udveje end at aflive den, skriver sn.dk.

LÆS OGSÅ: Kyler kanin ind i væggen og deler video på Snapchat

Disse udsagn valgte retten at lægge vægt på, og manden blev ud over 20 dages ubetinget fængsel også idømt et toårigt forbud mod at eje, bruge, passe, slagte eller beskæftige sig med dyr.

Manden ankede dommen til frifindelse, og sagen bliver derfor genoptaget i Østre Landsret på et senere tidspunkt.


LÆS OGSÅ: Hård kritik af Hjallerup Marked: - Det er dyremishandling!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress