Af Julie Bülow - 13/12-15 08:06

Ung mand ramt af skud i Vanløse: Seks personer er anholdtUng mand ramt af skud i Vanløse: Seks personer er anholdt

En person blev lørdag ramt af skud i Vanløse tæt på et tilholdssted for rockerklubben Bandidos.

En 22-årig mand er i nat ramt af skud i Vanløse. Han er uden for livsfare, melder politiet.

En 22-årig mand er lørdag aften blevet ramt af skud i Vanløse. Han meldes uden for livsfare.

Natten til søndag oplyser Københavns Politi, at man har anholdt seks personer i forbindelse med sagen, men det er endnu usikkert, om de har været involveret i skyderiet eller ej.

LÆS OGSÅ: 16-årig varetægtsfængslet efter skudepisode

- Vi har nogle anholdte siddende, som måske - måske ikke - har haft noget med det at gøre, siger Gunnar Nørager, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ritzau.

Teknikere har undersøgt gerningsstedet, der ligger i nærheden af Søndervigsvej og et rocker-klubhus, og politiet tør med sikkerhed at konkludere, at der er blevet affyret skud.

LÆS OGSÅ: 16-årig melder sig selv efter skudepisode i København

Hvorvidt der er tale om et eller flere skud, vil ordensmagten ikke ud med på nuværende tidspunkt.

Det er også uvist, hvor mange gange offeret er blevet ramt af skud.

LÆS OGSÅ: Politi: Skudepisode i København kan være æresrelateret

- Han er uden for livsfare, konstaterer Gunnar Nørager.

Fem af de seks anholdte standsede politiet i et køretøj, mens den sidste person blev anholdt et andet sted.

Gerningsstedet er ifølge efterforskningslederen få hundrede meter fra et klubhus tilhørende Bandidos. Om skyderiet er banderelateret, vides ikke, men politiet har efterfølgende været forbi på rockernes adresse.

LÆS OGSÅ: Mand ramt af flere skud i Valby - i kritisk tilstand

- Gerningsstedet er 100-200 meter fra stedet, og vi har været nede forbi klubhuset og aflægge dem et besøg for at notere, hvem der var til stede. Det skyldes kun, at gerningsstedet ligger tæt på, siger Gunnar Nørager.

- Vi har ingen anholdte dér, men vi har været forbi, lyder det videre.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress