Af - 31/05-16 09:07; Opdateret: 01/06-16 11:51

Her ringer danske præster på hos nybagte mødreHer ringer danske præster på hos nybagte mødre

Folkekirken i København er begyndt at opsøge nye forældre hjemme for at overbevise dem om at døbe deres barn. “De forsøger jo, at hverve børn,” siger radikal.

storybild

(Billede: Sille Arendt/ kirkenikbh.dk)

Ding dong.

Københavnske præster er begyndt at stemme dørklokker hos nye forældre, hvor den ene er medlem af folkekirken, for at få flere til at døbe deres børn. I København er det i dag kun under halvdelen, der bliver døbt i en folkekirke. Og blot godt 70 procent af de, der selv er døbt i København, vælger at få døbt deres barn.

Med i hånden har præsten den fødselssattest, som man hidtil har skullet bestille online og en CD, hvor Chris Minh Doky har indspillet salmer med kendte sangere som Søren Huss og Maria Lucia.

Bag ordningen står domprovst Anders Gadegaard, der har fået sin godt 30 præster i Indre by, Vesterbro og Sydhavnen med på ideern.

- Folk tager overraskende godt imod os, når vi kommer for at fortælle om kirkens muligheder for dåb og babysalmesang. Vi har det problem, at ikke bare døbes kun 40 procent i København, men at mange af de, der selv er døbt, vælger ikke at døbe deres børn, siger han.

Det er sat sådan i system, at kordegnen printer navnene på de nye forældre og pakker en stak til præsten før han går en rute.

- Vi er ikke dørsælgere og ikke Jehovas Vidner. Jeg vil heller kalde det her for medlemspleje. Vi genopdager de kirkelige hjemmebesøg, siger Anders Gadegaard.

En undersøgelse i 2014 viste, at 75 procent af danskerne mente, at civilregistreringen, hvor man fik en fødselsattest, skulle foregå hos kommunerne og ikke hos Folkekirken. Og nu vil de radikale benytte denne anledning til at få ændret dette ved at tage fat i Folketinget:

- Kirken udnytter jo reelt, at de har adgang til registre over, hvem som har fået børn, til at forsøge at hverve børn som medlemmer. Det viser alt om, hvorfor kirken ikke skal have adgang til de registre, siger borgerrepræsentationsmedlem Tommy Petersen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress