Af David Andersen - 01/08-15 15:25

Flere frivillige melder sig trods færre asylansøgereFlere frivillige melder sig trods færre asylansøgere

Et stigende antal danskere melder sig som frivillige for at hjælpe asylsøgere med at finde på plads i Danmark.

storybild

Flere danskere ønsker at donere deres tid til at hjælpe mennesker i nød. (Billede: Polfoto)

Der skal stilles ekstra stole frem, når Røde Kors holder det næste intromøde for nye frivillige, der vil hjælpe asylansøgere i deres første tid i Danmark.

Normalt dukker der omkring 50 personer op til intromøderne, men i næste uge kommer der omkring 100, fortæller asylchef i Røde Kors, Anne la Cour Vågen.

- Der er meget stor interesse for at hjælpe på vores asylcentre, og antallet af frivillige stiger fortsat. Det er rigtig dejligt, siger Anne la Cour Vågen.

LÆS OGSÅ: Fald i antallet af asylansøgere undrer fagfolk

Hun vurderer, at der generelt er en stor lyst til at hjælpe asylansøgerne i den danske befolkning:

- Man ser billederne fra Grækenland og læser, hvad der foregår på øen Lesbos. Det tror jeg, øger folks ønske om at hjælpe de asylansøgere, der er kommet her til landet, siger Anne la Cour Vågen.

Mens antallet af frivillige, der vil hjælpe stiger, så er der ifølge Jyllands-Posten sket et fald i antallet af asylansøgere i juli fra 1733 asylansøgere sidste år til mellem 1000 og 1100 i juli i år. Trods faldet er der dog stadig god brug for frivillige:

LÆS OGSÅ: Asylboom til Danmark er udeblevet

- Der er kommet færre asylansøgere i forhold til sidste år, men der kommer stadig en del. Det er ikke fordi, vi er stoppet helt op. Vi ser bare ikke det antal, vi så sidste år, siger Anne la Cour Vågen.

Røde Kors opfordrer derfor fortsat danskerne til at melde sig som frivillige. I dag er der op mod 2000 frivillige i asylsystemet, hvoraf cirka 875 hjælper på asylcentrene, hvor asylansøgerne opholder sig, mens deres sag behandles.

De frivillige hjælper blandt andet asylansøgerne med at finde vej i et helt nyt lokalområde. Ud over at være lokalguider giver de frivillige også lektiehjælp eller tager asylansøgerne med til eksempelvis sportsaktiviteter.

LÆS OGSÅ: Danmark går enegang med annoncer til flygtninge

- Der foregår mange forskellige aktiviteter, men her om sommeren kan det især være godt at få asylansøgerne med ud på ture, så de kommer lidt ud af centrene, siger Anne la Cour Vågen.

Udlændingestyrelsen har det overordnede ansvaret for asylcentrene i Danmark, men den daglige drift ligger hos blandt andre Røde Kors.

LÆS OGSÅ: Her får alle asylansøgere nu gratis buskort

LÆS OGSÅ: V-top støtter Støjbergs asyl-kampagne

LÆS OGSÅ: Dagligt mislykkes det at sende afviste asylansøgere ud

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress