Af Ritzau - 01/06-16 07:17

Dansk Flygtningehjælps frontfigur får ridderkorsetDansk Flygtningehjælps frontfigur får ridderkorset

Andreas Kamm, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, er blevet dekoreret med kongehusets ridderkors.

storybild

Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, får ridderkorset. (Billede: Free/Dansk Flygtningehjælp)

Siden 1978 har Andreas Kamm arbejdet for Dansk Flygtningehjælp, og siden 1998 har han været generalsekretær for den humanitære organisation.

Nu belønner kongehuset ham for arbejdet ved at tildele ham ridderkorset. Det oplyser Dansk Flygtningehjælp i en pressemeddelelse.

Stig Glent-Madsen, formand i Dansk Flygtningehjælp, glæder sig over den royale anerkendelse.

- Andreas Kamm har meget fortjent fået den største kongelige anerkendelse for sin mangeårige indsats for verdens flygtninge, siger Stig Glent-Madsen i pressemeddelelsen.

- Andreas Kamm har gennem næsten hele sit arbejdsliv i Dansk Flygtningehjælp kæmpet for bedre vilkår for de mange millioner mennesker, der er drevet på flugt, siger han videre.

67-årige Kamm modtager ridderkorset i en tid, hvor verden er vidne til rekordmange flygtninge. Dansk Flygtningehjælp har også kunnet mærke presset og havde sidste år en rekordhøj omsætning på 2,6 milliarder kroner.

Ifølge Stig Glent-Madsen kan organisationen takke Andreas Kamm for den styrkede position og for at have præget dagsordenen på området.

- Han har i min opfattelse igen og igen været den kritiske og tydelige stemme for de mange, der ikke selv kan komme til orde.

- Andreas Kamm har i høj grad fortjent anerkendelsen for sin utrættelige indsats, siger formanden.

Dansk Flygtningehjælp er til stede i omkring 40 lande og hjælper over 2,5 millioner flygtninge om året.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress