08/10-15 06:25

Regeringen vil se stort på flertal i FolketingetRegeringen vil se stort på flertal i Folketinget

- Vi er ikke bundet af de forlig, vi ikke deltager i, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

storybild

(Billede: Polfoto)

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) gør det nu klart, at regeringen vil se stort på politiske aftaler, som brede flertal i Folketinget står bag, men som Venstre ikke selv er en del af.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Vi har det synspunkt, at vi er ikke bundet af de forlig, vi ikke deltager i. Der er vi frie til at føre politik, fastslår finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) over for avisen.

LÆS OGSÅ: Økonomer beskylder Hjort for at mørklægge "kongetal"

Det slår igennem på regeringens finanslovsforslag, der fjerner omkring 500 millioner kroner, som årligt skulle investeres i kollektiv trafik.

Pengene er siden 2012 blevet fordelt i overensstemmelse med et bredt forlig mellem rød blok og Dansk Folkeparti, der også efter valget kan mønstre et stort flertal i Folketinget.

Men det føler Claus Hjort sig altså ikke forpligtet af.

- Vi har måttet se på, hvor der er udisponerede midler. Det er der på den konto. Derfor har vi foreslået, at man kan gennemføre besparelser, siger Hjort, som vil "vente og se", om flertallet bag forliget har tænkt sig at tvinge sin vilje igennem.

Regeringens position bryder med mange års praksis på Christiansborg og har vidtrækkende konsekvenser, fordi der eksisterer en række forlig, som Venstre står udenfor, men som et flertal i Folketinget står bag.

Det drejer sig eksempelvis om togfonden og en bred klimaaftale om at reducere CO2-udledningen med 40 procent.

LÆS OGSÅ: Rød blok: V tager fra de fattige og giver til de rige

Hos Dansk Folkeparti mener finansordfører Rene Christensen, at regeringen må rette ind efter forlig, som er støttet af et flertal.

LÆS OGSÅ: Analytiker: Venstre letter skatten på bekostning af børn

- Det kommer den jo til. Sådan fungerer demokratiet, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress