Af Ritzau - 25/08-16 14:09; Opdateret: 25/08-16 17:42

Politi indstiller eftersøgning efter forsvunden badegæstPoliti indstiller eftersøgning efter forsvunden badegæst

En mand savnes efter en badetur, men nu har politi og redningsmandskab indstillet eftersøgningen.

storybild

En redningshelikopter ledte torsdag eftermiddag efter en mand, der forsvandt i forbindelse med en badetur. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Det, der skulle have været en hyggelig bådtur for en større gruppe mennesker i vandet ud for Karrebæksminde på Sydsjælland, tog en tragisk en drejning.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik 12.15 en melding om, at en 29-årig mand var forsvundet efter en badetur fra et skib. Manden er asylansøger fra Iran.

- De mennesker, der er om bord på skibet, kan se, at han kommer i vanskeligheder, og han råber på hjælp, fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Ove Christoffersen.

- Man kaster en redningskrans ud til ham, som han ikke får fat i. Nogle fra skibet springer også i for at forsøge at få fat i ham, men de når det ikke, før han forsvinder under vandet, og så er han ikke set siden, siger han.

Klokken 13 blev helikoptere sendt ud for at lede efter manden i Enø Bugt, ligesom flere både i området også hjalp til med at prøve at lokalisere manden.

Men omkring klokken 15.30 har politiet og redningsmandskab besluttet at indstille eftersøgningen. Politiet vil i morgen tage stilling til den videre eftersøgning.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress