Af - 05/05-16 08:41

Nyser du og klør dine øjne også helt vildt? Her er forklaringenNyser du og klør dine øjne også helt vildt? Her er forklaringen

Værdierne for birkepollen er lige nu 10 gange normalen. Ikke så mærkeligt hvis du nyser 'uden' grund. To uger endnu varer sæsonen, lyder det fra ekspert.

storybild

(Billede: Scanpix)

Hvis du render rundt med kløe i næsen, øjnene eller ganen og ufrivilligt nyser, er det ikke så mærkeligt.

Tallene for birkepollen er nemlig lige nu skyhøje. Ja, faktisk hvad der svarer til 10 gange normalen, som almindeligt ligger på mellem 30-100. Dags dato er pollentallet 326.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Allergikere koster hvert år samfundet 20 milliarder

Det skriver både Astma-Allergi Danmark og DMI, der dagligt måler pollentallene, på deres hjemmesider.

Ifølge Lone Winther, overlæge på klinik for allergi på Gentofte Hospital, er det individuelt, hvordan man reagerer på pollenværdierne, og derfor kan man ikke entydigt sige, om alle føler gene ved et birkepollental på over 300.

- Nogen mærker det allerede ved små koncentrationer, imens andre først reagerer, når tallene er rigtig høje, siger hun til metroxpress.

- Men man kan godt regne med, at jo højere tallet er, jo flere vil også føle sig generet af det, siger Lone Winther og fortæller, at danskere med birkepollen som fjende 'kun' skal kæmpe et par uger endnu:

- Sæsonen falder typisk slut april til midt maj, lyder det fra eksperten.

LÆS OGSÅ: Folk med store næser er mere plaget af allergi

LÆS OGSÅ: Åh nej! Astma og allergi fordoblet på 10 år i Danmark

I DMI's pollenarkiv kan man se, hvordan værdien på 326 'klarer' sig i forhold til de forgangne år. Lige nu er der et stykke op til rekorden, som den 21. april 2014 i København blev målt til 4.696 og i Viborg 2.526.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress