Af - 03/06-15 14:28

Lasse fik nok: Formodet indbrudstyv fik uforglemmelig køreturLasse fik nok: Formodet indbrudstyv fik uforglemmelig køretur

Aarhusianeren Lasse Jørgensen på 61 år fik nok af indbrudsforsøg, og da det skete igen, smed han den formodede indbrudstyv i bagagerummet og kørte ham selv til politiet.

storybild

Lasse Jørgensen smed en formodet indbrudstyv i bagagerummet på sin bil og kørte ham til politistationen på egen hånd. (Billede: Polfoto/Finn Frandsen)

61-årige Lasse Jørgensen fik nok og tog affære, da han endnu engang fik besøg af, hvad han troede, var en indbrudstyv. Lasse Jørgensen bor i bygningen Isbjerget ved Aarhus Havn og har den seneste tid været udsat for en stribe indbrudsforsøg og søndag aften gik alarmen igen.

- Så tager jeg min badekåbe på og ser én løbe nede ved Strandpromenaden, og jeg råber ham an. Så tror han, jeg er hans kammerat og jeg går lynhurtigt om bag på ham og får ham slæbt op til opgangen, hvor jeg får ringet til politiet, men de havde ikke de ressourcer, der skulle til for at gøre noget ved det, siger Lasse Jørgensen.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Han foretog derfor selv en såkaldt civil anholdelse og smed den formodede indbrudstyv i bagagerummet på hans VW Touran for at køre ham på politistationen.

- I seks måneder har jeg været på lur, så jeg var ikke tvivl om, at det var ham, siger Lasse Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Ulykke på motorvej: En dræbt og en anden alvorligt kvæstet

Lasse Jørgensen kørte med egne ord for “fulde gardiner” og ringede på døren til politiet, hvor han fik at vide, han skulle sidde og vente et øjeblik. Det kom bag på ham, nu hvor han havde bragt den formodede indbrudstyv helt til døren.

- Det retssystem vi har i dag gør jo, at det godt kan betale sig at forsøge. Der er for mange, der slipper fri - det er for slattent!

- Jeg har ikke hørt fra politiet endnu, så man føler at det bare kan ske igen indenfor alt for lang tid, siger Lasse Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Ung burgerrøver truede med peberspray

Hos Østjyllands Politi mener politiinspektør Jan Andersen ikke, der har været problemer med deres politiarbejde:

- Vi får en anmeldelse, og den lyder på, at der går en mandsperson rundt og trykker på dørtelefonerne ved Isbjerget, andet er der ikke i det. Så vi siger, at vi kommer ud, når vi får en vogn fri, og fjorten minutter efter er vi på stedet. Mens vi er derude, kommer den pågældende person ind på stationen med en mandsperson, siger han.

Ingen er sigtede i sagen og manden, Lasse Jørgensen foretog en civil anholdelse af, er løsladt igen.

LÆS OGSÅ: Skole anmelder en 10-årig dreng for trusler mod sin lærer.

​​​

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress