Af Ritzau - 21/10-16 12:07; Opdateret: 21/10-16 12:51

DF klar med beslutning: Alle penge ryger retur til EUDF klar med beslutning: Alle penge ryger retur til EU

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, følger indstillingen fra sin EU-gruppeformand.

storybild

(Billede: Henning Bagger)

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, skriver i en mail, at partiet allerede mandag vil tilbagebetale over 950.000 kroner, som partiet har modtaget i støtte fra Meld og Feld.

Dermed følger han opfordringen fra partiets gruppeformand i Europaparlamentet, Anders Vistisen, der har gennemgået samtlige støttebevillinger fra 2012 til 2015.

- Anders Vistisens indstilling til, at vi gør rent bord og tilbagebetaler alt, hvad vi i medlemsperioden har modtaget, er jeg enig i, og derfor betaler Dansk Folkeparti straks på mandag godt 950.000 kroner retur.

- Det skal jeg, som formand, være den første til at beklage er nødvendigt. Vi har ikke levet op til vore egne standarder, skriver Thulesen Dahl.

FAKTA: Det har DF brugt EU-penge på

Dansk Folkeparti er i et stormvejr om misbrug af EU-penge. Partiet lægger nu op til en total tilbagebetaling.
Dansk Folkeparti har brugt EU-penge, der er skaffet gennem fonden Feld og den politiske alliance Meld. Partiet undersøges for eventuelt misbrug af pengene.

Efter en intern gennemgang har Dansk Folkeparti fremlagt, hvad pengene er brugt til.

Det er indstillet til partiets hovedbestyrelse, at alt betales tilbage. En indstilling, som DF-formand Kristian Thulesen Dahl er enig i. Flere store poster er allerede betalt tilbage til EU-Parlamentet.

Her kan du se, hvad Dansk Folkeparti har brugt EU's penge på:

* Dansk Folkeparti har brugt i alt 2,6 millioner kroner fra Meld og Feld på den danske delegation.

* Overblikket:

- 1,6 millioner er allerede betalt tilbage. Knap en million kroner yderligere er indstillet til at skulle betales tilbage.

* De største poster:

- 946.865 kroner brugt på annoncering under temaet "Nej til østeuropæisk løntrykkeri". (Penge fra både Meld og Feld)

- 469.570 kroner brugt på annoncering under temaet "Bevar retsforbeholdet".

- 104.985 kroner brugt på kampagnen "Det sejler for EU - vi sejler for Danmark".

- 102.810 kroner brugt på DF's sommergruppemøde i Kolding.

- 102.810 kroner brugt på juridisk bistand til bemærkninger om lov om børnetilskud.

- 102.810 kroner brugt på hæftet "Dagbog fra EU - om EU's spild af dine penge".

- 98.176 kroner brugt på DF's sommergruppemøde i Skagen.

* Udvalgte poster:

- 31.045,27 kroner brugt på "Julekort fra Morten Messerschmidt til uddeling".

- 4002,07 kroner brugt på et abonnement på Børsen.

- 14.475,35 kroner brugt på annoncering på Facebook.

- 15.708,18 kroner brugt på et besøgsprogram for danske lobbyister.

- 87.939,80 kroner brugt på medietræning.

* Middage:

Samlet er der brugt 40.104 kroner på middage af EU-pengene. Det tæller middage med lobbyister, journalister, arbejdsmiddage for DF-ansatte i EU og medlemmer af Folketinget.

* Besøg:

Under titlen "Besøgsprogram" er der samlet brugt 114.699 kroner. Under posten er blandt andet opført besøg fra:

- Medlem af Folketinget plus ledsager.

- Danske Lobbyister.

- Forhenværende medlem af EU-Parlamentet for DF.

- Tre dages besøgstur i bus til Bruxelles.

Kilde: Dansk Folkeparti.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: DF-undersøger: Al EU-støtte bør betales tilbage

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress