Af - 24/08-15 08:36; Opdateret: 24/08-15 08:56

DF, SF og K vil udvide smuthul så skoledage forkortesDF, SF og K vil udvide smuthul så skoledage forkortes

Flere partier vil gøre skoleelevers skoledag kortere til gengæld for to voksne i klassen i nogle af timerne.

storybild

En kortere skoledag. Men til gengæld to voksne i klassen i nogle af timerne.

Flere partier vil ændre loven og gøre det nemmere for folkeskolerne at droppe den såkaldte understøttende undervisning, der ligger ud over de "rigtige" fag, for på den måde at gøre skoledagen kortere for folkeskoleeleverne.

LÆS OGSÅ: Forsker: Effekten af inklusion er stadig ukendt

De frigivne ressourcer skal bruges på at have to voksne i nogle af fagtimerne, skriver Politiken mandag.

- Det er en måde, hvorpå man kan gøre skoledagen kortere og sikre bedre kvalitet, uden at det koster mange penge, siger Jacob Mark, der er undervisningsordfører for SF, til Politiken.

Muligheden for at bruge smuthullet findes allerede i dag. Men den er især rettet mod 0. til 3. klasse, som har behov for ekstra faglig støtte. Fra 4. til og med 9. klasse kan skolerne i dag kun bruge smuthullet i loven, hvis der er tale om særlige behov.

LÆS OGSÅ: Elevformand: Eleverne tilfredse med inklusion

Både Konservative og Dansk Folkeparti støtter også op om en udvidet brug af ordningen, så eleverne skal sidde kortere tid ved skrivebordene.

- Vi vil gerne give skolerne mere frihed til at veksle den understøttende undervisning ud med to lærere eller en lærer og en pædagog i fagtimerne, siger Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen til Politiken.

Forligsparterne bag folkeskolen mødes til forligskredsmøde senere på ugen, hvor de lange skoledage vil blive diskuteret.

LÆS OGSÅ: Professor: Flere privatskoler skader folkeskolens niveau

Her vil SF og K også kritisere, at det som udgangspunkt er kommunalbestyrelsen, der for et år ad gangen skal godkende, om den enkelte klasse må veksle den understøttende undervisning med to voksne.

Dog kan kommunalbestyrelsen delegere sine beføjelser ud til skolelederen.

Ifølge en opgørelse fra Undervisningsministeriet har blot 73 af 1232 almindelige folkeskoler i skoleåret 2014/15 brugt dobbeltlærerfinten til at gøre skoledagen kortere, skriver Politiken.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress