Af - 24/09-15 12:44; Opdateret: 25/09-15 09:48

Hundredvis af danskere får brev med krav om film-erstatningHundredvis af danskere får brev med krav om film-erstatning

Ulovlig streaming og download af film kan komme til at koste dyrt for nogle hundrede danskere, der for nylig har modtaget et brev om krænkelser af ophavsrettigheder.

Bildstrecke im Grossformat »

Inden for den seneste måned har hundredvis af danskere modtaget et brev med en opfordring til at betale erstatning for ulovlig streaming af film på blandt andre net-tjenesten Popcorn Time.

Det er filmdistributøren Scanbox Entertainment, der har bedt advokatfirmaet Opus Law om at rundsende brevene. Advokat Niels Dahl-Nielsen fortæller til metroxpress, at der er tale om ”nogle hundrede” danskere, som har fået tilsendt erstatningskravet.

Bruddene på ophavsrettighederne har dog ikke kun fundet sted på Popcorn Time, lyder det. Også danske brugere af programmet utorrent har fået et brev, oplyser advokaten.

- Vi er blevet bedt om at forsvare deres indtægtsgrundlag. Scanbox og vores andre klienter er ikke interesseret i, at deres film bliver set gennem pirattjenester, siger Niels Dahl-Nielsen.

LÆS OGSÅ: Populær 'Netflix'-kopi er kendt ulovligt

En af de film, hvor ophavsrettighederne er blevet krænket er 'And So It Goes,' men Scanbox oplyser, at selskabet overvåger alle deres film, så i udgangspunktet kan alle ulovlige visninger af filmdistributørens film resultere i et brev fra advokatfirmaet.

Advokatfirmaet har med en dommerkendelse i hånden hentet oplysninger om brugerne fra TDC. Gennem såkaldte IP-adresser kan det spores, hvor internetbrugerne har fysisk adresse, og således har Opus Law vidst, hvortil brevene skulle sendes.

Niels Dahl-Nielsen fortæller, at streaming af en enkelt film giver en regning på 2.200 kroner. Herefter stiger beløbet afhængig af misbrugets omfang.

Men der er ikke tale om et girokort, lyder det.

- Vi skriver, at vi ikke er ude på at fremtvinge en retssag. Vi vil gerne opnå en forligsmæssig løsning, så vi opfordrer folk til at ringe eller skrive, siger Niels Dahl-Nielsen.

LÆS OGSÅ: Gratis streamingtjeneste vokser med rekordfart og truer Netflix

- Det store problem er distributionen. Popcorn Time er blevet uhyggelig populært, så der er mange, der bruger det. Vores klienter vil gerne have, at det ikke er helt risikofrit at bruge, lyder det fra advokaten.

Hvis du har modtaget et brev med krav om erstatning, så vil vi gerne høre fra dig. Skriv til cha@mx.dk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress