Af - 05/07-15 14:31

Rasende læsere: Giv os Kinder Mælkesnitte tilbage!Rasende læsere: Giv os Kinder Mælkesnitte tilbage!

Kvaliteten på Coop Danmarks mælkesnitter kan slet ikke måle sig med originalen, mener metroxpress' læsere. - Vores tal viser noget andet , fastslår Coop.

Bildstrecke im Grossformat »

Coop Danmark er havnet i unåde blandt metroxpress' læsere, efter det kom frem, at virksomheden har droppet salg af de populære Kinder Mælkesnitte og Kinder Pingui og erstattet dem med deres egen mælkesnitte.

Coop Danmark kalder det en forbedring af kvaliteten. Læserne er uenige:

- Deres mælkesnitter er lort! Fy for fanden!

- Man bliver pænt skuffet, når man tager en bid, hvis man forventer, det bare skal smage en lille smule af de rigtige Kinder Mælkesnitter.

Sådan lyder to af de kommentarer, der er kommet på metroxpress' Facebook-side, hvor flere end 2.500 læsere har raset over Coop Danmark, der ejer blandt andre Fakta, SuperBrugsen, Irma og Kvickly.

Læserne mener, at Coop Danmarks forsøg på at lave en erstatningssnitte er fejlet med et brag, men det gør ikke synderligt indtryk på informationsdirektør Jens Juul Nielsen, der i sidste uge over for metroxpress sagde, at kunderne fik mere kvalitet for billigere penge.

- Hvis folk lod være med at købe dem, ville vi ikke gøre, som vi gør, så vi tror, at folk er glade for dem. Vi kan konstatere, at der er nogle af metroxpress' læsere, som er uenige, men vores salgstal, som er det vi måler på, viser, at det er ligeså godt at have de her som de andre.

Så jeres mælkesnitte sælger ligeså godt som Kinder Mælkesnitte?
Ja.

Det lyder lidt skørt, når jeg sidder med 2.500 kommentarer, hvor jeres nye produkt hagles ned og smagen kaldes 'umådelig grim'?
- Jo, men der er fem millioner kunder og 2.500 kommentarer på metroxpress. Hvad synes du er mest valid: Vores salgstal eller jeres kommentarer?

Gør det slet ikke indtryk, når så mange mennesker mener, at der er sket et stort kvalitetsfald?
- Nej. Vi hæfter os mere ved salgstallene end kommentarer hos metroxpress. Så længe kunderne køber varen i samme omfang, ser vi ikke nogen grund til at ændre det.

Jens Juul Nielsen afviser at fremlægge de konkrete salgstal for varerne og forklarer, at man har valgt at droppe Kinder Mælkesnitte og Kinder Pingui, fordi Ferrero, der står bag produktet, kræver for meget.

- De stiller nogle krav, som vi ikke vil honorere. De kræver simpelthen for meget for deres vare. Så det er meget enkelt. Når vi ikke kan blive enig med leverandøren, så sælger vi ikke varen, siger Jens Juul Nielsen.

LÆS OGSÅ: Mælkesnitten droppes af danske supermarkeder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress